Når jeg vil tage en vigtig samtale med mine forældre

 
At sige fra overfor sine forældre
Isabella beskriver hvordan hun fik sagt fra overfor sine forældres høje forventninger til hende. For hvad gør man, når ens forældre blander sig lidt for meget og lidt for tidligt i fremtidens uddannelsesvalg?



 
At skulle tale med sine forældre
Selvom man er over 18 år er det ikke altid, at man oplever at kunne bestemme selv. Her fortæller Firdevs om, hvilken strategi hun bruger, når hun vil have ret til at gøre de ting, som er vigtige for hende.



 
Mine forventninger versus mine forældres forventninger
Hvad sker der, når man prioriterer andet højere end skolen? Christoffer* fortæller om hvordan en relation ændrer hans faglige rolle i gymnasiet og hans forældres reaktion derpå. Hvad gør man, når ens forældre holder op med at bakke op om en?



 
At stå i skyggen af sine forældre
Christian beskriver hvordan det er, at have forældre der italesætter deres høje forventninger til én. Hvad sker der, når man siger fra over for forventningspresset?


Relaterede metoder


 
At tackle forventninger fra omgivelserne
af Martin fra StayTrue.dk



 
Når følelserne ikke kan overskues
af Martin fra StayTrue.dk



 
At passe på sig selv
af Martin fra StayTrue.dk


 
At lytte til sig selv
af Martin fra StayTrue.dk



 
Meditation 1
Floden – giv slip på det der fylder
af Martin fra StayTrue.dk




 
Når du går
Åndedrætsøvelse


 
At tackle indre forventningspres
af Martin fra StayTrue.dk



 
Fald i søvn
Åndedrætsøvelse



Meditation 3
Guidet afspænding - sov trygt og roligt
af Martin fra StayTrue.dk

Gode råd fra unge

Vælg tidspunktet til samtalen med omhu
"Jeg planlægger altid i forvejen hvordan jeg skal sige det, og hvornår det passer, at jeg spørger. Jeg spørger for eksempel ikke, når min far lige er kommet hjem fra arbejde, for så er han træt." (Firdevs, 21 år)

Gymnasiet er ikke det samme som da mine forældre var unge
"Mit problem er, at det er svært, at sige til mine forældre, at det er svært at gå i gymnasiet, da de selv har været igennem det. De ved jo, hvordan det er. Eller de tror, at de ved, hvordan det er. Men jeg vil godt have dem til at forstå, at det ikke er det samme, som da de var unge." (Kristian, 2.g)

Man kan prøve at være voksenagtig overfor sine forældre
"Der skal ikke så meget til, før jeg bliver irriteret på mine forældre. Og jeg får at vide, at jeg skal slappe af og tage det roligt. Det får mig til at blive endnu mere sur. Jeg fik en ny veninde i gymnasiet, og hun havde det helt anderledes med sine forældre. Hendes forældre var enormt nemme at tale med. Så da jeg havde fået karakterer, og jeg vidste det ville blive et issue for mine forældre, gav faren mig råd til, hvordan jeg kunne sige det til dem, ved at være mere voksenagtig og rolig. De blev selvfølgelig ikke glade, men det var meget godt at have lidt magt over situationen." (Farshana, 2.g)

Jeg fortæller om mine planer
"Jeg har lært at vende den om, så i stedet for at spørge, så siger jeg for eksempel ’Jeg skal til København i denne her weekend." (Firdevs, 21 år)

Jeg viser mine følelser så min far bedre forstår min situation
"Hvis min far reagerer negativt på det, jeg siger, reagerer jeg med at vise mine følelser, så han kan se, at det påvirker mig. Jeg siger til dem, at det betyder meget for mig. På den måde kan han bedre sætte sig ind i min situation." (Firdevs, 21 år)

Tal med dine forældre
"Jeg tror, at forældrene er uforberedte på problemerne. De går ud fra, at man vil fortælle dem alt. De er altså ikke forberedte på, at man ikke siger noget til dem. Og hvis forældrene er stressede, så gør de børnene stressede." (Tor, 3.g)

Når ens forældre kan hjælpe
"Hvis man skal ud af en rolle, så kunne man tale med sine forældre. Det kan nemlig være svært bare, at bryde ud af en rolle, men man kunne starte med at vise dem, at man har et problem." (Tor, 3.g)

Hvad vil du gerne snakke med dine forældre om?

Der kan være mange forskellige grunde til, at du vil tage en vigtig snak med dine forældre.
Det kan være lige fra ”Må jeg gå til fest i aften?” til problemer med at havne som mellemmand i forældres voldsomme skilsmisse. Det kan også være, at du oplever, at de er alt for bekymrede, og blander sig for meget i dit liv, når du nu er i fuld gang med at prøve at blive selvstændig og træffe dine egne valg.

Gør dig umage med dialogen med dine forældre
Som udgangspunkt er det en god ting at gøre sig umage med at have en ordentlig dialog med sin far og mor. Uanset om det er mindre ting, der skal gives tilladelse til, eller som man skal have penge til, eller større ting som f.eks. kan handle om; ”jeg har det dårligt i skolen” eller ”jeg har tænkt mig at droppe ud” eller ”Jeg har valgt det forkerte” eller ”Jeg har fået en kæreste, med en anden etnisk baggrund end min egen”.

Lige så snart min mor spørger, hvordan det går i skolen, i samme øjeblik dukker den dårlige samvittighed op. Det er så belastende. Vi kan slet ikke snakke sammen”. (Benjamin,1.g)

Ved dine forældre hvordan du har det?
Kender du det? At du ikke rigtig snakker med dine forældre, og de faktisk ikke ved, hvordan du har det. Det der med, at man går rundt og har det skidt, uden at ens forældre aner noget som helst om det. Man svarer bare undvigende, eller giver et standard svar på alt. Men dine forældre kan ikke gætte det, og her er det vigtigt at overveje en ekstra gang, om det alligevel kunne være en idé at tage en snak med dem - eller måske en anden voksen.

Når man ikke vil belaste sine forældre
Der kan være grunde til, at man som ung ikke fortæller om sine tanker og problemer, eller viser det overfor sine forældre. Det kan være, at du ikke vil bekymre eller belaste dine forældre. Eller måske bliver de så bekymrede, at de bliver meget kontrollerende, når du betror dig til dem om dine problemer. Eller måske vil du ikke involvere dem, fordi det ender i konflikt, eller fordi du er overbevist om, at de ikke vil kunne forstå det.

Når forældre kontrollerer
Når forældre kontrollerer, kan det opleves som et stort pres. Det kan for eksempel være, at de ikke stoler på dig, at de hele tiden ser bekymret på dig med en rynke i panden, eller hele tiden tjekker op på, hvor du er henne. Eller hvis man har visse problemer, som omhandler ens krop eller noget helt tredje, så kan de begynde at blande sig negativt og kontrollere ekstra meget, og det kan være en stor belastning.

Overvej alligevel om en snak med dine forældre kunne være en god idé
Hvis man fortæller, at man har været ude for noget irriterende eller ubehageligt til en fest, måske fordi man blev fuld, så kan forældre finde på at ringe, når man er til fest eller i byen. Eller også skal man pludselig være tidligt hjemme. Fordi ’nu må det jo ikke ske igen’ eller noget i den dur. Betroelser kan godt få negative konsekvenser, og så er det jo klart, at du holder det for sig selv. Alt dette er fuldt forståeligt. Prøv alligevel at overveje, om en god snak med dine forældre kunne få dem til at opføre sig på en mere anerkendende måde over for dig, så de ikke overtager dit liv, men støtter dig på en god måde.

Når forældre vil bestemme
Der er altså forældre, der reagerer på, hvis deres barn kommer og spørger ’skal jeg gå den vej eller den vej’? Så siger de ”Jeg synes, du skal gå den vej”. Og nogle vil til og med bestemme det. Det er ikke særligt hensigtsmæssigt. Den måde, man kan hjælpe sin teenager på, er ved at hjælpe dem med selv at gennemtænke, hvad konsekvenserne er ved valg A og hvad konsekvenserne er ved valg B. Og så er det den unge selv, der må træffe nogle valg.
Men sparring har vi jo alle sammen brug for.

Vælg det rette tidspunkt at tale sammen
Når man er ung, er man selvfølgelig ikke helt voksen endnu men godt på vej. Forældre har i al almindelighed flere erfaringer at trække på. Og det betyder ikke, at du skal gøre det samme som dine forældre, men du kan måske lade dig inspirere af dem.
Det, at du oprigtigt giver udtryk for, hvad du har brug for, er rigtig vigtigt. Og at du og dine forældre vælger det rette tidspunkt at tage en vigtig samtale.

Det her kan du prøve

Man har brug for at få sine helt egne erfaringer
Når man er ung, er man selvfølgelig ikke helt voksen endnu, men alligevel godt på vej. Forældre har i al almindelighed flere erfaringer at trække på. Mange forældre kan godt lide at fortælle om deres ungdom og deres erfaringer til deres børn ud fra ønsket om, at de kan viderebringe deres egne erfaringer til dig. De håber, at du på den måde ikke begår de samme ”fejltagelser”, og at du er motiveret til at lytte til dem. Men de glemmer en vigtig ting. Du skal leve dit liv, og lære de ting, som du nu skal lære. Måske kan du sige til dem, at du godt vil lytte nogle gange, men at de ikke skal forvente, at du gør, som de ønsker det. At du har brug for at få dine egne erfaringer.

Hvorfor er det vigtigt at snakke med en voksen
Man har brug for sparring, man har brug at blive spejlet, man har brug for andres reaktioner på sine tanker og handlinger, man har brug for at få stillet svære spørgsmål. Men man har ikke brug for, at nogle bestemmer over en. Det har forældre generelt en tendens til. En undersøgelse fra 90´erne viste engang, at forældre afbryder deres børn efter 19 sekunder – det er ret vildt. Det skal de ikke have lov til.

Retten til privatliv
Når man er ung, har man ret til og brug for at have sit privatliv. Man behøver ikke at involvere sine forældre i alting. Men hvis du er under 18 år, er der naturligvis ting, du ikke selv kan beslutte, og det betyder, at der er ting, som dine forældre skal indblandes i. Særligt hvis det er vanskelige ting, og du måske har det lidt problematisk med dine forældre, kan det være svært at få tage hul på sådan en samtale.

Snak med dine forældre om, hvordan dit liv ser ud
Når du er over 18 år, kan du bestemme selv, og du har ikke pligt til at orientere dine forældre. De har ikke krav på at få vide, hvordan dit liv ser ud. Men derfor kan det alligevel være en rigtig god ide, ikke mindst, hvis du bor hjemme. Snak med dine forældre om, hvordan dit liv ser ud og også om det, som er svært.

Er dine forældre ikke de rette at tale med, er der en anden fornuftig voksen
I nogle familier er det naturligt og enkelt for unge at tage kontakt til deres forældre, og dele glæder og bekymringer med dem. I andre familier er det rigtig kompliceret, fordi forholdet er skidt, konfliktfyldt eller forældrene er belastede af deres egne problemer. Her er det svært at komme med sine vanskeligheder, og måske tænker du, at nu belaster jeg min far og mor yderligere. Det er jo helt forståeligt og menneskeligt, men det kan også have negative konsekvenser for dig at gå alene med det. Derfor er det vigtigt at få talt om det, og hvis dine forældre ikke er de rette at tale med, kan der være en anden fornuftig voksen, som er god til at lytte. Hvem kunne det være?

Sig klart og tydeligt: Jeg har noget vigtigt at tale med jer om
Det er vigtigt at sige klart og tydeligt ”Jeg har noget vigtigt at tale med dig/jer om. Vi skal finde et tidspunkt”. Man skal ikke sjuske med vigtige ting som en samtale med sine forældre. Det er en dårlig ide, at være impulsiv i vigtige sager og bare sige ”Jeg skal lige tale med dig”, og det skal være lige nu. Det er ofte en dårlig forudsætning for en god dialog. Vælg derfor tidspunktet med omhu.

Der skal være tid, rum og plads
Der skal være tid, rum og plads til at sætte sig ned og snakke ordenligt. Eller måske gå en tur og få en god snak. Og det skal være på begges præmisser - den ene skal ikke have travlt, og skal ud af døren lige om lidt.
Når man skal snakke om noget betydningsfyldt med sin far og mor kan man sige: ”Jeg har noget vigtigt, jeg gerne vil tale med jer om, hvornår er det passende, fordi vi skal have god tid”.

Hvis du kun vil tale med den ene af dine forældre
Det kan godt være, at du ikke har lyst til at tale med begge forældre samtidig. Måske har du et mere fortroligt forhold til enten din mor eller din far.
Her må du vælge den ene, hvis vedkommende er villig til at lade være med at have sin partner med, og så kan vedkommende evt. fortælle det videre bagefter til den anden forældre.

Hemmeligheder med den ene forældre
I nogle familier er det sådan, at den unge har hemmeligheder med den ene forælder, som den anden forælder ikke får at vide. Det kan være nødvendigt i nogle situationer, men hold øje med, om det er godt eller skidt for dig. Har du mange tanker, og kan du mærke en modstand på det, kan det være skidt for dig.

Lad være med at træffe beslutninger, hvis I har en konflikt
Hvis det, I skal snakke om, kan give anledning til konflikt mellem parterne, og det gør det jo nogle gange, så skal man være opmærksom på ikke at tage nogen beslutninger. Sig det højt under samtalen og foreslå, at I holder en pause, til følelserne ikke er så ophedede. Måske skal man vente et par dage før, at samtalen kan tages op igen.

At øve sig på at være voksen-agtig
Hvis jeres samtale ryger op i det røde felt, kan det blive meget dramatisk, og den samtale, du håbede på at få, risikerer at blive meget anderledes og gøre dig og dine forældre vrede, frustrerede og måske kede af det. Det kan være nødvendigt at sige fra overfor nogle vigtige ting, og stærke følelses udladninger kan næppe undgås. Hvis dette sker, så prøv at stoppe op, også selv om det er svært, når man er i følelsernes vold. Hold en pause, så I hver især kan tænke jer om. Og så prøv at finde sammen igen. Men det er vigtigt, at dine forældre er opmærksomme på, at du - deres barn - har brug for noget. Og meget sjældent er det en konflikt, man har brug for. Man har brug for at blive lyttet til og måske få hjælp eller råd.

Jeg har brug for at vi ikke har konflikter om det
Du må gerne være så tydelig som muligt. Hvis dine forældre begynder at køre op i det røde felt, eller du selv gør det, så sig ”Det her dur ikke, vi må prøve en gang til”. Eller hvis dine forældre begynder at skælde ud eller noget andet i den retning, så sig tydeligt til din far eller mor eller begge to: ”Det er ikke det, jeg har brug for”.

Forbered dig på, hvis dine forældre siger ’Du skal bare tage dig sammen’
Omkring mistrivsel, problemer med symptomer som søvnforstyrrelser eller søvnproblemer, utilpashed i skolen, nervøsitet, hænger bagud med afleveringer mm, kommer forældre ofte til at svare: ”Du skal bare hænge på. Kom nu. Tag dig sammen”. Det er ikke lige det, man har brug for. Forældre skal helst være indfølende og sætte sig ind i deres barns situation. Her kan du prøve på forhånd at fortælle, hvad du har brug for – og lige tilføje, at det ikke hjælper at sige, at du skal tage dig sammen, fordi det bestræber du dig jo netop på hele tiden.

Få hjælp til at sige fra, hvis du er klemt i dine forældres skilsmisse
Nogle unge bliver meget klemte i skilsmisse situationer. Hvor forældrene ikke formår at holde konflikten på voksenplanet, og inddrager dig og dine eventuelle søskende på en uhensigtsmæssig måde, kan du virkelig komme i klemme. Mange føler, at de ikke kan tale med deres forældre om det, og at det er svært. Her er det måske en ide, at få en makker, en voksen du er tryg ved med i samtalen, en der kan tale din sag og hjælpe dine forældre til at forstå alvoren. Det kan tage forældre meget lang tid at ændre på denne dårlige vane. Så vær forberedt på, at det er noget, der skal gentages. Måske bliver det at ’sige fra’ en ting, du kan øve dig på, og som du kan bruge i andre sammenhænge i dit liv fremover.

Vælg tidspunktet nøje og giv oprigtigt udtryk for hvad du har brug for
Måske er du der, hvor du næsten opgiver på forhånd, og ikke tror, det kan nytte noget at snakke med dine forældre. Her er det vigtigt, at du overvejer, om du alligevel ikke skulle prøve at tage hul på snakken. Nogle gange forestiller man sig noget er umuligt, uden at man har nogen erfaring med dette. Måske tror du, at dine forældre ikke kan tåle det eller bære det. Det er helt naturligt at forestille sig ting og reaktioner, men husk at det kan være, at det slet ikke forholder sig sådan i virkeligheden. Måske skulle du alligevel prøve at løfte sløret lidt for noget af det, der foregår i dig, og som du har brug for at dine forældre lytter til.

Måske kan du tage en person med til samtalen
I nogle tilfælde kan det være en god ide at spørge en anden person, om han eller hun vil hjælpe dig med en svær samtale. Måske kunne det være en moster eller onkel, måske en venindes mor eller far, eller en anden voksen, som du har tillid til. Du kan også tage en snak med din studievejleder på gymnasiet eller en psykolog tilknyttet gymnasiet, om de kan hjælpe dig med dette.

Her kan du få hjælp uden for skolen