Når jeg oplever mobning

Film om mobning

 
At forsøge at være en anden
Hvad det gør ved én, når man ikke bliver inviteret med og alle sidder og snakker om det, mens man sidder lige ved siden af. Hvad sker der, når man forsøger at tilpasse sig de andres normer – som man reelt ikke er enig i?


 
Den eneste ensomme sok i skuffen
Natascha fortæller om at være ”den eneste ensomme sok i skuffen”, og være helt nede og skrabe bunden. Hun udviklede sig meget forskelligt fra sine tidligere veninder, og kom til at føle sig meget ensom i sin klasse.


 
At være der for en ven
Fabio fortæller, hvordan han greb ind overfor mobning af en af hans venner i en parallelklasse, ved at tage fat i drengene, der mobbede.

 
Hvorfor reagerer klassekammeraterne ikke
Det er mærkeligt at ens klassekammerater ikke gør noget for at hjælpe, når man viser, man har det dårligt? Natascha fortæller om, hvordan andre har reageret på hendes isolation og ensomhed. Hvad hjælper og hvad gør ikke?
Mobberamte unge får ofte det råd at tale med en voksen. Men hvad skal voksne gøre for at det virker positivt?


 
”Out of the ordinary”
At skille sig ud og være anderledes betyder ikke, at man automatisk bliver mobbet. Christoffer fortæller i sine film om at være ”Out of the ordinary”. Han går stadig op i hvordan folk ser på ham, men hans venner er med til at give ham selvtillid og mod til at være sig selv og turde tage nye chancer.



 
Anderledes er godt
Det at skille sig ud er en god icebreaker. At skille sig ud og være anderledes betyder ikke, at man automatisk bliver mobbet. Opmærksomheden giver Christoffer mulighed for at snakke med en masse forskellige mennesker. Han går stadig op i hvordan folk ser på ham, men hans venner er med til at give ham selvtillid og mod til at være sig selv og turde tage nye chancer.



 
Fortæl om det til læreren
Julie mener, at lærerne skal vide det, da eleverne holder sig tilbage for at sige fra overfor de negative ting, der sker i klassen i frygt for selv at blive syndebukken eller blive kaldt en stikker.



 
Veje ud af ensomheden
Hvordan kan man bryde med sin isolation og ensomhed og få venner udenfor skolen? I stedet for at kæmpe for at komme ind i et fællesskab, hvor man ikke føler sig velkommen?
Natascha fortæller om at finde fritidsinteresser og glæden ved få venner, som man kan relatere sig til.


 
Accepten fra venner er vigtig
" Jeg spillede ikke fodbold og fik langt hår. Folk troede jeg var bøsse, og brugte det som skældsord. Det var ret hårdt. Men jag havde mit safety net. Mine gamle venner. Tidligere tænkte jeg ’Jeg håber ikke folk ser mig på den her måde’. Nu tænker jeg ’Jeg håber folk ser mig på DEN her måde.’ Det at vide, at der er nogen, en jævnaldrende, ven eller en kusine, som accepterer én, det gør virkelig den store forskel." (Christoffer, 22 år)



 
Isabella fortæller om Fabios særlige evne til at få folk til at tale sammen og sikre en god tone i klassen.

Metoder

 
At passe på sig selv
af Martin fra StayTrue.dk



 
At lytte til sig selv
af Martin fra StayTrue.dk


 
Når følelserne ikke kan overskues
af Martin fra StayTrue.dk




 
At håndtere angst, nervøsitet mm.
af Martin fra StayTrue.dk

Gode råd fra unge

Vi har jo alle sammen et eller andet
"Når man tænker efter, har vi alle sammen ét eller andet. jeg får svedige hænder og fødder, Frida bliver ildrød i hovedet hvert andet øjeblik, Katrine er spiseforstyrret og tyk og har mega komplekser over sin krop – okay, det har vi faktisk allesammen - Philip har en diagnose hvor han har tics og siger virkelig mærkelige lyde, August er usikker på grund af sin dominerende far, Mahmoud har en tarmsygdom, hvor han tit ikke kan komme i skole, og ja, vi ved bare de ting om hinanden.. og jeg tror bare, det gør noget godt." (Nina, 2.g)

Stop med at tale folk ud af fællesskabet
"Man skal ikke melde folk ud ved fx at sige ”når hende der siger ikke noget, så gider vi ikke have hende med” – folk skal have tilbuddet hver gang." (Isabella, 3.g)

Invitér folk over – men tag det i deres tempo
"Det er vildt vigtigt at invitere hinanden, men også tage det i personens egen tempo. Man kan prøve at spørge ’hey, har du lyst til at være med herovre?’" (Fabio, 3.g)

At have en, der accepterer én
"Det at vide, at der er nogen, en jævnaldrende, ven eller en kusine, som accepterer én, det gør virkelig den store forskel." (Christoffer, 22 år)

Sig godmorgen til alle
"Det tog lang tid at forstå, vi havde mobning i vores klasse. Men altså, vores studievejleder og teamlærere bad os om, at finde frem til nogle ting, som vi ville gøre anderledes allerede fra næste dag. En af tingene var at sige godmorgen til alle. Vi var 3 drenge og 2 piger, der aftalte at gå foran. Det var lidt akavet i starten. Vi gjorde et stort nummer ud af at sige godmorgen til alle, og folk begyndte at synes, det var sjovt. Og de to, der var helt udenfor i klassen, grinede med. Det var ret cool at se, at vi kunne opnå det, ved at gøre så lidt." (Milan, 3.g)

Hjælp hinanden, del noter, spørg IKKE om karakterer
"Noget af det vigtigste i gymnasietiden er det sociale fællesskab. Det er klassekammeraterne som gør, at man kan stå op på mørke januar-mandage i 2.g, hvor skoletrætheden melder sig. Hjælp hinanden, del noter med hinanden, men lad være med at tage æren for jeres klassekammeraters arbejde. Det skader både det sociale og det faglige fællesskab. Lad være med at spørge til jeres klassekammeraters karakterer blot for at få lov til at fortælle om egne 12-taller. Det skaber splittelse og presser dem, der i forvejen kæmper for at følge med." (Clara, 3.g)


Tænk over hvad du sender rundt
"Det er ikke alle, der tager sig lige godt ud på billeder. Heller ej er det alle, der kan lide at få taget billeder. Derfor er det vigtigt, at man tænker over, hvad man sender ud. Ville man selv være glad for at være den på billedet? Vi er forskelligt indrettede, og har forskellige grænser. Alle kan se mærkelige ud sommetider, men det er ikke alle, der er glade for at blive grinet af." (Andreas, 25 år)

Hold en fest for alle
"I min klasse var vi 30 med samme studieretning. Klassen var delt i kliker og kun få talte sammen på tværs af dem. Det ville blive hårdt, hvis ikke det ændrede sig, så jeg besluttede at holde en fest. Jeg oprettede en begivenhed på fb, og inviterede klassen. Først svarede næsten ingen, og jeg blev nervøs for om det blev til noget. Jeg snakkede med min mor og besluttede at oprette en deadline for tilmeldingen, for jeg skulle købe ind. Straks kom der gang i notifikationerne, og det endte med at festen blev en kæmpe succes. Hele klassen deltog og i dag har vi nok det bedste sammenhold på skolen." (Karl, 2.g)

Bed om hjælp med det samme
"Selvom man er bange for at det dårlige retter sig mod én selv, er det vigtigt at reagere med det samme. Man kan kontakte teamlærere, studievejleder og ledelsen og bede om hjælp." (Julie 3.g)

Beslut jer for at være åbne i stedet for at dømme hinanden
"Når der er konkurrence i klassen, og man går og måler sig med hinanden hele tiden – og DØMMER hinanden, så er det virkelig svært at tage det op i klassen selv. Men man kan starte med sig selv og prøve at stoppe med selv at bagtale. Men shit, det er svært!" (Lulu, 2.g)

Hold øje med hinandens grænser
Isabella og Fabio fortæller, at eleverne er ret forskellige i deres klasse, men det fungerer når man er åben overfor det, og viser hinanden respekt ved at lytte, spørge og holde øje med hinandens grænser, så man ikke overskrider dem. (Isabella og Fabio, 3.g)

Vi lavede vores egne ”code of conduct” om, hvordan man er overfor hinanden og på de sociale medier. Elevrådet tog digital mobning op sammen med nogle unge lærere, der vidste mere om det, og det blev ret godt med en masse cases. Vi fik diskuteret og skrevet nogle gode ting ned, som hele gymnasiet skulle bruge fremadrettet. (Sune, 2.g)

Lad være at grine med
"Vanens magt er stor. Men prøv at lade være med at grine med, når klassen gør som den plejer, nemlig at grine og abe efter de samme elever hver dag." (Nadim, 2.g)

Man skal helt klart få fat på lærerne, så lærerne VED, at problemet er der
"Vores lærer inviterede os hjem til sig selv til middage og hygge, og der havde vi det faktisk sjovt sammen. Hun tog også fat på det i klassen ved at sige det, når det skete, fx når folk grinede så bad hun os med det samme om at stoppe. Det var ligesom bare blevet en vane, at vi grinede og kommenterede på hinanden. Men altså det gik helt klart bedre efter hun greb ind, og fordi vi respekterede hende så meget, som vi gjorde." (Hans, 3g)

Hold fast i den du er
"Man skal holde fast i dén, man er, og de værdier man har. For det er sindssygt let at glide med på sladder og bagtalerier. I min klasse er det dét, der samler både drengene og pigerne, og hvis man vil være med i gruppen, så glider man ligesom ind i det. Fuldstændig som man ser på tv som i for eksempel Paradise... Men det forurener én, og man får sagt nogle ting, som man bare ikke mener. Især om aftenen kommer tankerne, og så får jeg det SÅ dårligt." (Rebekka, 2.g)

Unge fortæller om mobning

"Der var en af pigerne fra min klasse, som ret ofte sad og stenede i timerne. Det blev der taget mange billeder af i det skjulte og sendt rundt til alle på snapchat, uden hun vidste det. De syntes, at hun så dum ud. Selvom hun egentlig var ret god i skolen, fik hun bare et ry som ”en der aldrig følger med” og hun blev kaldt ”steneren” på alle billeder. På den måde blev hun grinet af og faktisk fuldstændig isoleret uden overhovedet selv at kende grunden til det. Der var jo ikke nogen, der ville sættes i sammenhæng med ”steneren” og lade det smitte af på sig selv. Jeg ville ønske, at jeg havde gjort noget ved det, fordi det var også en af grundene til, at hun ikke tog med på studietur. Hun følte sig simpelthen ikke tryg i vores klasse." (Bjarke, 23 år)

"Folk talte om at, Alexander nok var homo. Det tror jeg personligt ikke, for til en fest kyssede han med en af de pæneste piger på vores gym. Han havde lagt et billede op på sin insta, hvor han så ret feminin ud. Drengene gik helt amok, og skrev alt muligt som faggot, klam og tripper bare på dig og sådan. De var virkelig lede. Mig og Cecilie synes det var synd, men vi var bange for at blande os, for de drenge er SÅ lede, og de holder sig ikke tilbage! Det blev bare værre, og efter 3 timer var der sindssygt mange ubehagelige kommentarer. Ingen turde blande sig pga. de dér drenge. Så fandt vi ud af, at vi kunne skrive noget om, hvor sød han så ud i stedet for at provokere mobberne direkte. Vi var ret nervøse for konsekvenserne, men det hjalp, for pludselig var der flere, der gjorde det samme." (anonym, 2.g)

"Det var helt klart tabu at tage mobning op i klassen. Folk klappede i og ingen vil indrømme noget. Vores lærer ville have sådan svesken på disken-agtigt. Folk var bange for at sige noget forkert og blive upopulær. Eller også vidste de det ikke, altså at der var mobning. Og hende der blev mobbet, synes selvfølgelig, det var pinligt at blive udstillet som én, folk ikke gad være sammen med. Det var egentlig lidt mærkeligt, at ingen gad arbejde sammen med hende, for hun var ret sød, når man snakkede med hende og også dygtig.
Det skal helt klart være skolen, de voksne, der tager det op, men ikke på den måde, som det blev gjort i vores klasse." (Sophie & Daniel, 3.g)

Mobning går ud over alle i klassen

Når de fleste tænker på mobning, tænker man automatisk på ”The Good Guys” og ”The Bad Guys”. Men mobning kan ikke reduceres til, at der er nogle mennesker, der er gode og nogle der er dårlige. Selvom det ofte fremstilles sådan i film, bøger osv. Mobning er en svær ting at få øje på for de fleste, og derfor kan det være nemmere at kigge efter mobbende stil eller mobbekultur i klassen. Under menupunktet "Har din klasse mobbekultur", findes nogle tegn, som du/I kan holde øje med.

’Mobning skyldes ikke onde børn, men onde mønstre’. Med onde mønstre menes, at klassen er under pres både udefra og indefra. En slags pres kan for eksempel være den usikkerhed, der er helt naturlig, når man som ung skal finde sine ben i en helt ny klasse sammen med 25 andre, der også er helt nye for hinanden. Samtidig skal kan finde ud af at være gymnasieelev og navigere rundt i en ny verden med ukendte forventninger og krav fra en lang række nye lærere. Alt dette kan gå vældig godt. Men det kan også gå vældig skidt, og hvis klassen ikke får hjælp fra skolen og lærere til at bygge fællesskabet op, kan det ske, at man i stedet får skabt et slags fællesskab ved, at nogen, finder sammen om at mobbe.

Alle i klassen kan risikere, at blive den mobberamte. Og for selv at undgå at blive udstødt, latterliggjort, grinet af, vendt øjne af, ikke regnet for noget, svinet til på de sociale medier, eller fuldstændig ignoreret på de sociale medier - you name it.. Ja, så mobber man med. Selvfølgelig er det ikke alle, der mobber med. Nogle vælger at se passivt til, andre at vende sig væk, og andre igen at gå aktivt imod mobningen.

I videoklippene kan du se, hvordan Julies klasse havde en mobbende stil, og du kan også høre, hvad Fabio gjorde for at gribe ind overfor mobning af en kammerat. Man behøver ikke være bedste venner for at gribe ind overfor mobning – man går jo i den samme klasse, hvor ALLE HAR RET TIL AT VÆRE OG HAVE ET GODT SKOLELIV MED SINE KLASSEKAMMERATER.

Når en klasse rammes af mobning, kan det være rigtig svært at få øje på. Både for klassekammeraterne og for lærerne. Det kan endda ske, at den mobberamte selv får skylden for mobningen, fordi lærerne og eleverne synes, at personen selv er skyld i at blive udstødt af fællesskabet. Det kan du læse om i historierne nedenfor.

Therese svarede igen
For eksempel Therese, der SÅ mange gange har oplevet, at de andre i gruppen vender øjne, når hun siger noget. Og klassekammeraterne efteraber hende med grimasser og griner, hver gang hun siger noget i timerne. Nu er der gået et halvt år med det, og Therese siger ikke længere noget i timerne, og hun vælger at arbejde alene, når klassen skal arbejde i grupper. På den måde undgår hun de smertefulde oplevelser af dagligt at blive ignoreret og gjort til grin. De synes tydeligvis, at hun er mærkelig og dum, og det er hun også selv begyndt at synes. En lærer har talt med hende om, at hun ikke skal være ’selv-udstødende’. Therese blev vred og svarede igen, og det blev læreren ret sur over, så nu regner Therese med at få dårlige karakterer i lærerens fag.

Niklas var blevet mobbet siden 3. Klasse og var derfor ikke så god til det sociale
Niklas var blevet mobbet siden 3. Klasse, og da han i mange år havde fået nægtet adgang til de andres fællesskab med slag og hånlige ord, var han ikke så god til det sociale. Niklas følte sig ikke så sikker på noget som helst, heller ikke sig selv. I gymnasiet blev det ikke bedre, da de andre synes, han var kedelig og bare fulgte med, uden selv at have noget holdninger. Desuden blev han aggressiv og ville slås, når han blev fuld, så efter et stykke tid, blev han ikke længere inviteret med ud. Èn af pigerne havde lidt ondt af ham, men da de andre piger tydeligt gav udtryk for, at de synes, det var mærkeligt, at hun talte med ”Klamme Niklas”, gik der ikke længe, før han igen sad alene. Et par lærere spurgte, om han var okay, og Niklas nikkede, som han plejede. Lærerne konkluderede, at Niklas nok bare var en lidt anderledes fyr, der helst ville være alene. Hvis der havde spurgt ham, havde de fundet ud af, at det bestemt ikke tilfældet.

Mobning er et fællesskab bygget på frygt og foragt
Therese og Niklas havde som de fleste andre en stærk længsel efter at være en del af fællesskabet. Men i begge klasser fik de unge ikke hjælp af deres lærere til at bygge et godt fællesskab op med respekt og værdighed. I stedet byggede de unge deres eget fællesskab op med mobning, eksklusionsangst og foragt.
Lærerne opdagede aldrig mobningen, og tilbød ikke klassen den nødvendige hjælp til at erstatte foragt med respekt for forskellighed og hjælpsomhed.

Er din klasse ramt af mobbekultur?

Er der én eller flere personer i jeres klasse der:

  1. Ofte omtales negativt, kommenteres på og udstilles af bestemte personer – både når I er sammen, men også på de sociale medier
  2. Er meget alene og ikke rigtig taler med nogen?
  3. Som I synes er meget anderledes end jer – fx væremåde, udseende, attitude - og at dette gøres til noget negativt?
  4. Aldrig bliver valgt til i gruppearbejde?
  5. Næsten altid er den sidste til at forlade lokalet?
  6. Har meget fravær?
  7. Sidder alene i frikvartererne?
  8. Siger nej til fester og generelt afviser invitationer?
  9. Virker lukket og isoleret og måske afvisende overfor jer?
  10. Er usynlig: Hvis man spurgte om personen havde været i skole i dag, så ville alle ligne et spørgsmålstegn?
  11. Har du lagt mærke til andre tegn..?
    - hvis ja, så prøv at overvej om jeres klasse er mobberamt?

Oplever I nogle af de her ting i jeres klasse?

  • Man er bange for latterliggørelse. Men vant til, at det sker.
  • Moralnedsmeltning: man går med til ting i fællesskabet, som man ellers ikke ville gøre i andre sammenhænge, fx at udstille, bagtale, lave rygter, udsætte udvalgte for forskellige foragtelige handlinger i skolen og på nettet.
  • Tonen kan være hård både face to face og på de sociale medier.
  • Når uretfærdige ting sker i klassen, holder man sig ofte tilbage og siger ikke fra.
  • Der hersker en rangorden på en negativ måde, som folk indretter sig efter.
  • Humor bruges ofte nedladende overfor udvalgte.
  • Der hersker et smalt spor for normer omkring alt muligt, og det er nemt at falde ved siden af.
  • Når nogen taler i klassen, er der hurtigt nogle der griner, kommenterer eller laver grimasser – det er en magtfuld vane, som folk har tilpasset sig uden at man griber ind.
  • Man er mere opmærksom på de andre elever, og hvad der sker blandt eleverne end lærerens undervisning = stemningen er anspændt og eleverne slapper ikke af.
  • Eleverne har ofte det indtryk, at klassen har et dårligt ry, og at deres lærere ikke bryder sig om at have dem.
  • Fraværet er generelt højt.
  • Skoleglæde er lav & skoletræthed er høj.
Kilde: Mobbeland.dk

Hjælp til din klasse

Dit gymnasium har ansvaret for, at der ikke sker mobning i klassen. Hvis klassen alligevel bliver ramt af mobning, er det gymnasiets opgave sammen med eleverne i klassen, at få stoppet mobningen, og i stedet udvikle en god klassekultur med plads til alle.

Få hjælp fra en lærer, studievejleder eller elevcoach
Hvis du /I har fundet ud af, at der er mobning i jeres klasse, kan I gøre flere ting.
Men ansvaret ligger først om fremmest på gymnasiet og derfor skal du/I have fat på jeres lærer og studievejleder.

Klap på skulderen til dig eller jer. Fantastisk! Du/I er nu ved at gøre noget, der kræver mod og respekt. I kan fx være et par stykker, der beder om en aftale med en lærer du/I har tillid til, eller jeres studievejleder eller eventuelt elevcoach, hvis I har sådan en på skolen.
Fortæl din studievejleder at www.lifemap.dk indeholder en guide til gymnasiet om, hvordan man håndterer mobning.

Du/I er hverken nogen, der stikker eller sladrer. Tværtimod. I er megaseje og du/I har taget det første skridt til at hjælpe BÅDE en sårbar ung, der mobbes, OG din/jeres klasse. Læs videre og få gode råd til hvad du/I kan gøre.

Det var jo bare for sjov
De færreste tænker over, at ALLE er ramt i en mobberamt klasse, når mobning flytter ind. Moral-nedsmeltningen går i gang, og god stil forvandles til dårlig stil. Tonen kan være hård og ramme som piskesmæld og mavepustere ud i klasserummet, og få selv den stærkeste til at blive lille. Der kan også være en hverdags kultur, hvor man fx griner og kommenterer negativt på hinanden, når man siger noget i timerne. Foragt og ydmygelser er blevet til hverdag, og skole-glæden kan være lav for flere i klassen – Ikke kun de mobberamte. Når folk bliver konfronteret med deres mobbende stil, svarer de typisk ”det var bare for sjov”.

Hold øje med om du/I mobber med
For ikke selv at blive ramt, bliver mange medmobbere. Måske synes man ikke selv, det er så slemt, når man griner med, eller siger nej, når ’hende den mærkelige’, eller ’ham den klamme’ spørger, om de må være med i gruppearbejdet. Måske synes man ikke, det er så slemt, når man skriver den negative kommentar til ’hende bitchen’ på Instagram, eller smider ’ham spaden’ ud af League of Legends gruppen. Men stop lige op et øjeblik og overvej om ikke der et på tide at ændre stil? Og få nogle af dine klassekammerater med og LAV EN NY START SAMMEN 

I videoklippene øverst kan du/I få viden og inspiration. Hør hvordan Julies klasse havde en mobbende stil kørende, og find ud af hvad Fabio gjorde for at gribe ind overfor mobning af en kammerat.
Man behøver ikke være bedste venner for at gribe ind overfor mobning – man går jo i den samme klasse, hvor ALLE HAR RET TIL AT VÆRE OG HAVE ET GODT SKOLELIV MED SINE KLASSEKAMMERATER.

Andre råd fra unge

  • Man kan sende en personlig besked til personen. Så personen ved, at man ikke synes dårligt om ham eller hende.
  • Begynd at tale med ham eller hende, der sidder alene. Sæt dig over til ham eller hende i spisefrikvarteret eller invitér med ud, når du henter mad.
  • Man kan være sammen med folk, selvom man ikke holder af hinanden, så personen ikke føler sig alene.
  • Spørg personen om han/ hun er ok. Spørg om han/hun vil være med til det du/I skal lave.
  • Man kan være et godt eksempel for de andre i klassen ved at vise, at man kan være sammen med andre.
  • Man skal ikke bare snakke om at respektere hinandens forskelligheder – man skal GØRE det!
  • Skolen kan lave en kampagne om, hvordan man håndterer mobning og digital mobning.

Tjek også menupunktet ’Hvordan kan jeg hjælpe en klassekammerat?’

Når læreren er en del af problemet
Nogle lærere kan også være en del af den mobbende stil i klassen måske uden at være klar over sin rolle i det. Det kan være, at elever udstilles, og der hersker en hård tone fyldt med ironi eller sarkasme i bestemte timer. Når læreren er en direkte del af problemet, legitimerer det den dårlige stil, og eleverne kan have svært ved at tro på, at fællesskabet og kulturen i klassen kan blive bedre. Her må I også spørge jeres studievejleder til råds, eller tage en snak med jeres lærer, om hvordan I sammen kan skabe en bedre stemning i timerne. Se også temaet om relationer med lærere.

Husk lige at piger ikke er spor mere onde end drenge
Ofte tales der om at piger er mere ondskabsfulde og ”de værste”. Men sådan er det ikke. Drenge kan sagtens rotte sig sammen og sladre, bagtale, skabe rygter, grine og ydmyge, skrive ubehagelige kommentarer til billeder på instagram eller svine hinanden til på Counterstrike eller Battlefield, slå, og sparke, ødelægge andres ejendele osv. Forklaringen på denne myte om piger og drenge er nok, at piger er underlagt en masse forventninger om at være søde og gode, mens drengekulturen helt automatisk får lov til at indeholde mere vildskab og udageren. Derfor må piger også finde en mere stille måde at mobbe på. (Helle Rabøl Hansen, PhD, DPU)

Skriv opgave om mobning eller tag mobning op i Elevrådet
På denne side finder du/I filmklip og tekster produceret til gymnasieelever, som kan bruges som debatstof i klassen, i elevrådet eller til en SRP-opgave om mobning.

Tema dage og Kampagner
Unge peger på, at mobning kan tages op regelmæssigt, men udfordringen ligger i at genkende mobningen som tema, og få øje på den i din egen klasse.

TILLYKKE! I er nu ved at være eksperter og uddannede antimobbekonsulenter. I har nu fået redskaber til at reagere, når mobningen viser sit grimme ansigt fx på uddannelser og arbejdspladser. GODT GÅET 

Det her kan du prøve

Der er selvfølgelig nogle ting, man selv eller klassekammeraterne kan gøre, når man oplever problemer i klassen, men det er i høj grad også de voksnes opgave. Der er meget skolerne og lærerne kan gøre, og de har også et ansvar for elevernes trivsel, og at der ikke sker mobning. Dit gymnasium kan finde redskaber på www.lifemap.dk
Mobningen er IKKE din skyld
En del mobberamte unge føler sig forkerte og anderledes, og oplevelsen og følelsen kan have vokset sig meget stærk. Måske genkender du det, eller også er det ikke tilfældet for dig. Når man kan finde på at mobbe, er det fordi man selv er bange for at blive holdt udenfor. Det kan du måske genkende? Længslen efter fællesskab og angsten for at miste det, er så at sige mobningens kernekræfter. Derfor er mobningen ikke din skyld, og der er INTET i vejen med dig. Det er ret vigtigt, at du er helt med på det  Du fortjener respekt og venlige klassekammerater, fuldstændig på lige fod som alle andre i gymnasiet.

Hævntanker
Nogle unge fortæller om at have forskellige følelser som for eksempel at være vred, frustreret, have hævnlyst, være ked af det og modløs, opgivende, rasende og irritabel. Måske kan du genkende nogle af de følelser, eller måske er det helt andre følelser, du har?

Alle reagerer på SIN måde overfor mobning
Nogle reagerer på mobning ved at sige stop, svare igen, eller måske få fat på en voksen eller en anden person, man har tillid til. Andre har vendt sig væk, og prøver at beskytte sig mod mobningen ved at sige nej til gruppearbejde, lade være med at række hånden op i timerne eller blive væk fra skolen og sociale arrangementer, eller noget helt tredje. Andre prøver at få mobningen drejet over på noget andet, og er blevet vildt gode til at finde på noget, som klassen synes er sjovt. Uanset hvad, har man forskellige strategier som alle sammen går ud på at passe på sig selv og gøre noget for at ændre situationen til noget bedre. Uanset hvad du har forsøgt, skal du have klap på skulderen for det 

Tag en snak med en sød og forstående voksen
At gå i en mobberamt klasse er ret hårdt og ubehageligt for de fleste i klassen. Måske kunne det være en idé at tale med en anden person om dine og klassens oplevelse med mobning. Hvem kunne det eventuelt være? Kunne det være en lærer eller studievejleder, en voksen udenfor skolen, din moster eller din brors kæreste, en ven, eller en helt fjerde person? Hvad ville være vigtigt at fortælle om? Er der noget, du har brug for, at denne person gør eller hjælper dig med?

Du kan også vælge at tale med din lærer eller studievejleder. Han eller hun er vant til at tale med unge om deres bekymringer og tanker. Det kan være, du tænker, at det er grænseoverskridende, men prøv at huske på, at det er deres opgave at støtte eleverne og hjælpe jer, når I har problemer. Mange oplever, at det bliver lettere, når man taler med andre om sine problemer. Spørg din lærer i et frikvarter eller send en sms og skriv, at der er noget vigtigt, du gerne vil snakke om.

Samtale med en psykolog eller elevcoach
Måske har du allerede prøvet at sige noget i din klasse eller til din lærer om, hvordan du har det, og måske har din lærer ikke rigtig lyttet eller har sagt, at du måske selv skulle gøre noget. Måske har du fået en følelse af, at læreren mener det er dig, der er noget i vejen med, og har afvist dig. Mobning kan være svært at få øje på, og det kan være at din lærer ganske enkelt ikke ved nok om mobning til at forstå det, du fortæller om.
Man kan godt miste modet og håbet i sådanne situationer. Men prøv alligevel at tænke over, om der kunne være en anden, for eksempel din studievejleder eller skolens psykolog? Gymnasiet har ofte en psykolog, som eleverne kan få samtaler hos. Hvis det føles sårbart og grænseoverskridende at åbne sig overfor en fremmed, kan du evt. spørge én, som kender dig, om at gå med. .

Mod på at få venner
Det kan være som at bestige et bjerg, at tage initiativ til at få nye venskaber, når man har oplevet smertefulde afvisninger fra ens klassekammerater. Det kan være nemmere at sige nej til invitationer, og blive hjemme. Måske har du brug for mere tid til at slikke dine sår, men på et tidspunkt kommer du nok ikke udenom at tage mod til dig og tage det næste skridt hen imod at få venner. Tilliden til andre har lidt et knæk, og det kan være svært at tro på, at de vil dig. Men se dig omkring, smil til en sød person, og når nogen inviterer dig næste gang, så prøv at se, om du kan sige ja eller måske. Tænk på en god oplevelse du har haft med andre unge, og prøv at forestil dig, at nogle af de samme gode oplevelser ligger lige om hjørnet til dig 

Pas på dig selv
Nogle klasser med mobning lykkes med at få udviklet et godt fællesskab. Det kan tage tid, og det er hårdt arbejde, som kræver vilje og hjælp fra lærere og elever.
Hvis du skulle passe godt på dig selv, hvad ville så være det rette at gøre i din situation? Ville det være at blive i din klasse, eller ville det være bedst at flytte klasse?
Man kan være bange for at mobningen fortsætter i en ny klasse. Da det er klassens dårlige måde at være sammen på, der er problemet, er mobningen dér, og sidder altså ikke på skulderen af dig. Hvis du overvejer at flytte klasse eller skole, er det vigtigt, at du kommer i en ny klasse, der har et godt fællesskab uden mobning. Måske kan dine forældre rette henvendelse til skolen om dette, men kun hvis du selv synes det er en god idé.

Mobning sætter spor
Mobning sætter spor på forskellige måder. Her fortæller Mads om, hvordan han bruger ”Sin Frie Vilje” til at få sig en godt liv efter mobningen i folkeskolen. Men også hvordan flash backs fra mobningen stadig kan plage ham.
http://rummelighed.org/den-frie-vilje-mobning-012-film-indlaeg-4-gymnasiet/

Du kan også tjekke afsnittet ”Her kan du få hjælp udenfor skolen”

Held og lykke og stort og kærligt klap på skulderen til dig.

Hvordan kan jeg hjælpe en klassekammerat?

Sejt at du vil hjælpe en ven eller kammerat. Ros til dig!
Når man hjælper andre, påvirker det ens selvværd positivt – ret forrygende ikke?

Der er nogle ting, man selv kan gøre, men det er vigtigt at huske på, at dit gymnasium, studievejledere og lærere har ansvaret for at skabe trivsel for alle i klassen, og at der ikke sker mobning.

For at hjælpe en klassekammerat eller en ven, som bliver mobbet, kan du prøve en eller flere af flg. ting:

  1. Når mobning sker, er det skolens og lærernes ansvar at få det stoppet. Fortæl om mobningen til en lærer eller studievejleder, du har tillid til. Det er ikke at stikke eller sladre, men at være dybt ansvarlig og reagere på uretfærdighed og krænkelser.
  2. Tro på at du kan gøre en kæmpe forskel, ved at erkende, at der er mobning. Kontakt til en jævnaldrende får solen til at skinne igen for de unge, der mobbes.
  3. Vær venlig og inviterende over for pigen eller drengen der mobbes. Snak med ham eller hende, og invitér dem med i jeres gruppe eller aktivitet. Hvis den, der mobbes, svarer ”nej” så invitér flere gange, så han eller hun forstår, at du virkelig har lyst til at være sammen. Du kan f.eks. også sende en sød SMS.
  4. Se LifeMap videoerne med Fabio og Isabella om, hvordan de støtter og hjælper hinanden i deres klasse. For at vide hvad mobning gør ved én, kan du læse, hvad vi skriver om mobning.
  5. Invitér personen med i gruppearbejde, til frokost, på café eller biografen. Og husk på, at når man er blevet mobbet, kan man være ret skeptisk overfor andre. Det kan være svært at tro på, at andre er oprigtigt interesseret i én.
    Hvis du får et nej, så invitér igen og igen – det skal nok lykkes.
  6. Aftal med en kammerat, at man sammen lader være med at se på eller grine med, når nogen mobbes, og i stedet forsøger at beskytte ham eller hende, der mobbes.
  7. Prøv sammen at finde ud af, hvad I mere kan gøre for at klassen kan se det gode hos den elev, der mobbes.
  8. Når I er ved at lære hinanden at kende kan I så småt begynde at tale om mobning, og hvad det gør ved én.
  9. Spørg om, hvad din ven mener, man kan gøre ved det. Fortæl evt. om dine egne tanker eller erfaringer, og overvej sammen, hvad næste skridt kunne være.
  10. Foreslå evt. at I sammen går til en lærer eller studievejleder, for at få hjælp. Hvis din ven vil gøre det alene, kan I forberede, hvad han/ hun kan sige. Studievejledere og coaches er vant til at modtage henvendelser om unges problemer, og deres opgave er at hjælpe eleverne.
  11. Du kan evt. foreslå, om I sammen skulle snakke med nogle af de andre fra din vens klasse, for at høre deres tanker om, hvad man kan gøre?
  12. Hvis din ven fortæller om andre problemer, kan du tjekke appen ud, og finde råd og vejledning. Du kan også finde rådgivning på nettet indenfor andre problemstillinger.
    I kan også tage en snak med en voksen, som du eller din ven har tillid til. Det behøver ikke at være en i kender personligt, men en person, som er god at snakke med.
  13. Har du mod på det, kan du tage en stille og rolig snak med dem, der er mest mobbe-aktive. Snak med mobberne om, hvad det gør ved én at blive mobbet. At den der mobbes rammes hårdt, selvom man måske ikke kan se det udenpå.
  14. Når de fleste tænker på mobning tænker man automatisk på ”The Good Guys” og ”The Bad Guys”. Men sådan er det ikke! Selvom det ofte fremstilles sådan i film og bøger. De der mobber kan jo sagtens være gode kammerater i andre sammenhænge end mobningen. Når klassen får hjælp til genfinde det gode fælleskab, kan de unge, der mobber aktivt, udvikle sig til rigtig gode rollemodeller for det gode fællesskab.

Good luck og tak fordi du er en god ven.

Her kan du få hjælp uden for skolen