Når jeg oplever mistrivsel i klassen

Film om mistrivsel

Et dårligt fællesskab giver dårlige præstationer
Julie fortæller, hvordan et dårligt fællesskab får betydning for hendes faglige præstation i timerne pga. frygten for at klassekammeraterne fniser.


 
Frygt for at række hånden op
Julie havde glædet sig til fællesskabet i gymnasiet. Det viste sig, at blive noget helt andet med trykket stemning, og frygt for konsekvenserne ved at sige noget.



 
En god klasse med plads til forskellighed
Isabella og Fabio går i en klasse med et rigtigt godt fællesskab. I deres klasse er der er plads til at fejle, i modsætning til parallelklassen, hvor man bliver bagtalt og hænger hinanden ud.



 
Et utrygt fællesskab
Julie beskriver, hvor vigtigt det er, at lærerne er opmærksomme på, hvad klassen dealer med af fællesskabsproblemer. I en utryg klasse vil eleverne nemlig holde sig tilbage for ikke at blive stemplet som stikkere.



 
Et godt fællesskab dømmer ikke
Fabio og Isabella sammenligner, hvilke udfordringer de forskellige køn oplever i fællesskab med hinanden. Også taler de om, hvor vigtigt det er, at lade være med at dømme hinanden.

 
At være forskellig fra sine klassekammerater
Natascha fortæller om at være ”den eneste ensomme sok i skuffen”, og være helt nede og skrabe bunden. Hun udviklede sig meget forskelligt fra sine tidligere veninder, og kom til at føle sig meget ensom i sin klasse.



 
Betydningen af en god klasse
Fabio og Isabella beskriver vigtigheden i ikke at dømme nogen, men derimod favne alle og være der for hinanden. Nogle er generte og det skal respekteres. Det kræver en respekt for hinanden.


 
Når læreren opdeler klassen i gode og dårlige
Amanda fortæller om hvordan en lærer skabte splid i fællesskabet ved at opdele eleverne i gode og dårlige. Det var meget demotiverende. Amanda tog en seriøs snak med læreren og herefter blev det bedre.



 
En der kan med alle
Fabio og Isabella taler om, hvor dejligt det er, at have en i klassen som kan med alle, sørger for, at tonen er god og at fællesskabet trives.

Metoder


At passe på sig selv
af Martin fra StayTrue.dk




 
At lytte til sig selv
af Martin fra StayTrue.dk

Gode råd fra unge

Når man spørger de unge om, hvad løsningen kunne være, foreslår de: vær åben, sig hej til alle om morgenen, lær hinanden at kende, gå over og snak med folk, lad være med at dømme hinanden hele tiden, invitér folk med, når I skal ud at købe mad i spisepausen, på café eller andet.

Klassekammerater i stedet for klasse-konkurrenter
"Jeg føler mig mega presset. Skolen kan hjælpe os til at få mere tryghed i timerne, så vi kan koncentrere os om at lære og turde sige, hvad vi tænker, i stedet for at spille os ud mod hinanden med karakterer og altid give ordet til dem, der altid kan komme med de rigtige svar. Hvad lærer vi af det? Lad os være venner i stedet. Vi kan for eksempel hjælpe hinanden meget mere, og lære at samarbejde meget bedre." (Amalie, 2.g)

Tag kontakt til klassekammeraten der ikke er i skole
"Hver gang én fra klassen ikke er i skole, kigger Gitte, vores klasselærer, alvorligt på os og siger ’okay, hvem har sendt en sms’, eller ’hvem har ringet’. Hun opdrager os til at hjælpe hinanden og være opmærksomme på hinanden. Vi er ved at vænne os til det, og det er egentlig ret cool." (Nis, 2.g)

Hjælp hinanden, del noter, spørg IKKE om karakterer
"Noget af det vigtigste i gymnasietiden er det sociale fællesskab. Det er klassekammeraterne som gør, at man kan stå op på mørke januar mandage i 2.g, hvor skoletrætheden melder sig. Hjælp hinanden, del noter med hinanden, men lad være med at tage æren for jeres klassekammeraters arbejde. Det skader både det sociale og det faglige fællesskab. Lad være med at spørge til jeres klassekammeraters karakterer blot for at få lov til at fortælle om egne 12-taller. Det skaber splittelse og presser dem, der i forvejen kæmper for at følge med." (Clara, 3.g)

Hold en fest
"I min klasse var vi 30 med samme studieretning. Klassen var delt i kliker, og kun få talte sammen på tværs af dem. Det ville blive hårdt, hvis ikke det ændrede sig, så jeg besluttede at holde en fest. Jeg oprettede en begivenhed på fb og inviterede klassen. Først svarede næsten ingen, og jeg blev nervøs for, om det blev til noget. Jeg snakkede med min mor og besluttede at oprette en deadline for tilmeldingen, for jeg skulle købe ind. Straks kom der gang i notifikationerne, og det endte med, at festen blev en kæmpe succes. Hele klassen deltog og i dag har vi nok det bedste sammenhold på skolen." (Karl, 2.g)

Bed om hjælp med det samme
Selvom man er bange for at det dårlige retter sig mod én selv, er det vigtigt at reagere med det samme. Man kan kontakte teamlærere, studievejleder og ledelsen og bede om hjælp. (Julie 3.g)

Beslut jer for at være åbne i stedet for at dømme hinanden
"Når der er konkurrence i klassen, og man går og måler sig med hinanden hele tiden – og DØMMER hinanden, så er det virkelig svært at tage det op i klassen selv. Men man kan starte med sig selv og prøve at stoppe med selv at bagtale. Men shit, det er svært!" (Lulu, 2.g)

Hold øje med hinandens grænser
"Isabella og Fabio fortæller, at de er ret forskellige i deres klasse, men det fungerer, når man er åben overfor det, og viser hinanden respekt ved at lytte, spørge og holde øje med hinandens grænser, så man ikke overskrider dem." (Isabella og Fabio, 3.g)

Gruppepres og druk - Folk, der ikke drikker, skal inviteres med alligevel
"Der er nogle i vores klasse, som ikke gad at drikke lige så meget som os andre. I starten synes vi, de var kedelige og vi kørte ret meget på dem. Vi gad heller ikke have dem med i byen, og de blev ligesom isoleret. Vi tænkte ikke rigtig over det, før vores skole tog unges drukkultur og gruppepres op som tema." (Alexander, 3.g)

Hold fast i den du er
"Man skal holde fast i dén, man er, og de værdier man har. For det er sindssygt let at glide med på sladder og bagtalerier. I min klasse er det dét, der samler både drengene og pigerne, og hvis man vil være med i gruppen, så glider man ligesom ind i det. Fuldstændig som man ser på tv som i for eksempel Paradise. Men det forurener én, og man får sagt nogle ting, som man bare ikke mener. Især om aftenen kommer tankerne, og så får jeg det SÅ dårligt." (Rebekka, 2.g)

Lærere og elever får sammen styr på sociale medier og gaming i timerne
"Når først én ser på sin mobil, får det andre til at gøre det samme. Det er SÅ forstyrrende. Og gamerne og dem der stener et eller andet på de bagerste rækker. Man bliver NØDT til at finde en fælles stil eller regler, for det kan tage al fokus væk fra undervisningen." (Nikoline, 1.g)

En elsket lærer
"Vi havde et problem med respekt i vores klasse. Vores lærer inviterede os derfor hjem privat til middag og hygge, og der havde klassen det overraskende godt sammen. Hun tog også fat i os ligeså snart hun mærkede, at der var noget under opsejling, som for eksempel kunne være, hvis vi grinede eller kommenterede på hinanden. At vi havde respekt for hende, gav os også respekt for hinanden, så det hjalp helt klart at hun greb ind." (Hans, 3.g)

Tutorer giver klassen en god start
"Der kan være gode tutorer og dårlige tutorer. De gode ryster klasserne sammen, og sørger for, at alle bliver mødt af fællesskabet. De dårlige håndhæver, at man er putter, og har svært ved at favne forskellighed. De gode er helt klart dem, der sørger for, at gymnasiestarten lægger fundamentet for et godt og afslappet fællesskab i en klasse." (Amanda, 3.g)

Din klasse er din familie – ær den
"Tænk på klassen som en familie, hvor alle har indflydelse på hinandens trivsel – og udvikler hinanden." (Fabio, 3.g)

Vi har jo alle ”fejl”
"Lad være med at grine, hvis folk er lidt anderledes, går sjovt, siger tingene på en lidt mærkelig måde, eller bruger weekenden på at spille rollespil." (Isabella 3.g)

"Grin med hinanden og ikke af hinanden." (Fabio, 3.g)

Unges fortællinger om kliker og gruppepres


"I min klasse er der kliker, og når man kommer om morgenen, går man direkte over til dem man kender. Man snakker faktisk ikke med andre i løbet af dagen." (Nadja, 1.g)

"Klassen startede med at være delt op i to – den ene, der gad at lære noget og den anden, der sad på de bagerste rækker og bare spillede. Der var meget uro og larm, og lærerne lod det være op til os at bede de andre om at tie stille. Det smadrede fællesskabet fuldstændigt, fordi folk selvfølgelig begyndte at hade hinanden fra starten. Nogle af os snakkede med vores teamlærer om det, og han fik studievejlederen til at snakke med klassen. Det blev lidt bedre, men det har klart sat negative spor." (Ahmed, 3.g)

"Vi er SÅ forskellige. For eksempel er der nogle, der drikker mega meget og nogle få, der ikke gider drikke, heller ikke til festerne. Men hvis man vil accepteres for den, man er, går det begge veje. Så man må starte med selv at være åben og acceptere, at man er forskellige. Og heller ikke køre på hinanden og presse nogle til at drikke." (Magnus, 2.g)

"I 2.g var jeg nødt til at trække i håndbremsen. Jeg havde meget fravær, fordi min klasse var SÅ dårlig, og jeg kunne ikke få lov til at flytte over i den klasse, jeg ville. Jeg havde talt med min mor om det i lang tid. Vi så på skolens hjemmeside, at de havde en masse værdier – respekt og samarbejde, og bla bla… alt muligt. Det passede bare ikke på min klasse. Til samtalen om fravær betroede jeg mig til min studievejleder, som havde talt med andre elever. Han kom op i vores klasse med én der var ekspert i problemer i klasser, som lavede et forløb med os og lærerne. Det blev klart bedre, og lærerne blev mere opmærksomme på os alle sammen og ikke kun dem, der var gode i deres fag." (Emma, 23 år)

Mistrivsel kan forvandles til fællesskab

Unge siger det meget klart – en trykket stemning, grin i krogene, frygt for at sige noget forkert... Uroen er en magnet, og ens opmærksomhed suges derover, hvor der bliver hvisket, dér, hvor de hånlige små grin er, dér hvor øjne vendes i foragt…Og opmærksomheden bliver dér, selvom man prøvede at følge med i undervisningen. Fordi hvem hviskes der om? Er det mig de griner af? Og det sætter tankelavinen og den onde cirkel i gang, for det er ikke kun engang imellem, at der bliver summet og grinet og vendt øjne i timerne.

Pludselig går det ud over karaktererne og muligheden for at nå sine drømme, at man ikke kunne fokusere på andet end det forstyrrende og ubehagelige fyld, der overtog klasseværelset.

Men det er ikke kun karakterer, der konkurreres om. Der konkurreres på alle parametre – udseende, krop, popularitet, antal venner, antal likes, hvem der har den lækreste kæreste, flest penge, fedeste sommerferie, skiferie, den pæneste instagram,..you name it.

Fællesskabet i gymnasiet er noget, som mange glæder sig til, og har en masse forestillinger om. Skuffelsen er stor, når man opdager, at det kan forholde sig helt anderledes, og at fælleskabet tit skal bygges op – og det kræver både at lærere og elever bruger kræfter på at bygge det op sammen. De fleste klasser har perioder med bøvl. Nogle starter ud med et supergodt fællesskab, og man ser misundeligt på dem, og ønsker at man gik i præcis den klasse.

Men klasser er sjældent bare ”gode” eller ”dårlige”. Alle klasser kan opleve pres, så ”Hvad fik du - kulturen” og karakterkonkurrence flytter ind. Det går tit ud over samarbejde og hjælpsomhed, som fællesskabet jo er afhængig af.

Folk bliver sig selv nærmest og samarbejdet og trygheden i klasserummet får trange kår. Eller der opstår konflikter mellem folk, som mange involveres i, og skoleglæde og tryghed erstattes med kliker, bagtalerier og ubehagelige stemninger. Eller en lærer får skabt stemninger, som deler folk op i ”de dygtige” og ”de dårlige”. Eller noget helt fjerde..

Mist ikke modet, hvis din klasse lige nu opleves ubehagelig for dig. Klasser der bøvler med fællesskabet kan sagtens få det godt sammen. Men tit er der brug for hjælp fra studievejledere og lærere. Eleverne kan også gøre nogle ting selv. Når man har det godt i sin klasse, klarer man alligevel at stå op på de grå morgener, og de lange kedelige dage glider lettere, når man er glad for sine klassekammerater.

Måske oplever du de her problemer i din klasse

Når utryghed og mistrivsel hersker i en klasse eller på et hold kan der være nogle af disse ting på spil. Kan du genkende noget eller er jeres situation en helt anden?

  • Der er dannet kliker, som er negative og afvisende overfor hinanden og ikke gider snakke sammen.
  • Tonen kan være ubehagelig i klassen med meget sladder og bagtaleri – både face to face og på de sociale medier.
  • Man er bange for at række hånden op og sige det forkerte, og derfor holder mange sig tilbage.
  • Man er også bange for at spørge, og folk er godt klar over at deres læring, karakterer og skoleglæde påvirkes negativt af det. Frygten er større end modet
  • Man er mere opmærksom på de andre elever, og hvad der sker blandt eleverne end lærerens undervisning = stemningen er anspændt og eleverne slapper ikke af
  • Når én taler, er der hurtigt nogle der griner, kommenterer eller laver grimasser – det er en magtfuld vane, som folk har tilpasset sig uden at nogen tør gribe ind, for hvad ville der ske, hvis man gjorde?
  • Man holder ofte tanker og vigtige ting tilbage i frygt for at blive udstillet eller gjort til grin = Ordet er ikke frit for alle
  • Folk er bange for at fremlægge eller synes det er ubehageligt. Nogle bliver væk pga. risikoen for negative reaktioner fra klassen
  • Der hersker en rangorden på en negativ måde, som folk indretter sig efter.
  • Der hersker et smalt spor for normer, hvad der er det ”rigtige” at synes, at gøre, at se ud mm.
  • Når læreren efterlyser snakke og debatter, er det de samme, der taler, og mange er tavse. Der er ikke skabt en kultur til at udtrykke sig kritisk i forhold til det faglige
  • Når der skal vælges grupper, er mange usikre og pressede
  • Humor bruges ofte nedladende overfor andre, i stedet for samlende
  • Der kan være mange konflikter, hårdt sprog og opførsel i klassen
  • Nogle føler sig uvelkommen i klassen
  • Unge fortæller, at de påvirkes negativt under en kultur med meget konkurrence og sammenligning, som skaber fiaskofølelser
  • Eleverne virker ofte trætte, modløse og umotiverede til stor frustration for både elever og lærere
  • Tilliden til lærere og andre voksne er lav, fordi de ikke har gjort noget ved problemerne
  • Eleverne taler om, at klassen har et dårligt ry, og at deres lærere ikke bryder sig om at have dem
  • Fraværet er stort hos mange elever
  • Det faglige udbytte er ikke tilfredsstillende for mange elever (kan også skyldes andre ting)
  • Gymnasiet er noget, der skal overstås – mere end i klasser med godt fællesskab.
  • Skoleglæden scorer lavt – skoletræthed scorer højt

Hjælp til din klasse

Der er nogle ting, man selv kan gøre, men det er vigtigt at huske på, at dit gymnasium, studievejledere og lærere har ansvaret for at skabe trivsel for alle i klassen.

Få hjælp fra en lærer, studievejleder eller elevcoach
Du/I kan bede om et møde med jeres lærere og studievejleder. Fortæl hvad der er af problemer i klassen. Under punktet ”Måske oplever du…” kan I få et overblik, over hvad I synes, der er af problemer i jeres klasse.
Hvordan får I og jeres lærere i samarbejde skabt en stemning, hvor ALLE:

  1. Føler sig trygge og tilpasse til at kunne rænke hånden op.
  2. Tør stille spørgsmål til det læreren siger og til det klassekammeraterne siger.
  3. Tør deltage i debatter og diskussioner uden at være bange for konsekvenserne.
    Hvad kan eleverne gøre for at sikre dette, og hvad kan lærerne gøre?
  4. Tør sige ”Må jeg være med i jeres gruppe?”

I kan være 2-3 stykker, der går sammen
Når du/I vil gøre noget for jer selv og klassen, er det en god idé at være et par stykker, der taler sammen først, og finder frem til, hvad der kan gøres. Du kan starte med at tage emnet op med nogle af de andre.

En fest
I klasser med problemer er der ofte en længsel efter at lave ting sammen, så man kunne lære hinanden bedre at kende. Måske har du/I også lyst til at arrangere en fest eller en anden fælles aktivitet? Du kan snakke med nogle fra klassen, så I er flere, der arrangerer festen sammen.
Det kan være en god idé, at det ikke koster så meget, så alle kan være med.
Og vigtigt at alle inviteres med – også dem I måske synes kan være irriterende, ikke er så populære, eller måske går meget for sig selv. ALLE skal inviteres og nogle gange flere gange, så de ved, at I virkelig godt vil have dem med  De sociale medier kan være uforpligtende, så prøv også at få klare svar face to face med folk.
En pige fortalte, at hendes klasse havde et sjovt tema til en tema-gymnasiefest, som bandt klassen rigtig godt sammen. Måske en idé for jer?

Fagfolk fortæller om tabuer
Få jeres studievejleder til at tage snakke med klassen om de svære ting i ungdomslivet
Hvordan kan man holde fast i den man er, og ens holdninger i svære eller pressede situationer - fx forventninger om festdruk, mobning, det perfekte liv… you name it.

Vær åben og positiv i stedet for at dømme andre
I nogle klasser ”dømmer” man folk på deres udseende eller umiddelbare fremtoning. Man har måske ikke engang talt med dem. På den måde er grupperinger ofte bygget på rene fordomme. I nogle klasser kender de unge reelt ikke hinanden, selvom de har gået i klasse sammen et stykke tid.

Fokusér på det I har til fælles
Måske synes du/I, at I er meget forskellige i klassen. Hvis du/I har været hurtige til at sætte folk i kasser, som bestemte typer, kan det skabe afstand mellem folk. Husk på, at dét, du/I giver opmærksomhed vokser, og får mere betydning. Hvis du/I fokuserer på, hvad I kunne have til fælles, fremfor jeres forskelligheder, vil I kunne finde frem til mere at tale om, og være sammen om.

Hjælp med at løse konflikter
Konflikter i klassen påvirker og involverer ofte mange elever i flere klasser.
I stedet for at tage parti i en konflikt kan du/I hjælpe parterne og andre med at løse konflikten. Hvis en ven prøver at få dig med i konflikten, kan du sige, at det skaber dårlig stemning i klassen at lave alliancer, og du hellere vil prøve at løse det. Når man hjælper med at løse konflikter bliver man tit glad for sine erfaringer og glad for sig selv.
Du/I kan google konfliktløsning og finde redskaber på nettet.

Stop ”Hvad fik du?”
Lad være med at spørge andre om, hvad de har fået hele tiden – det hjælper med at stoppe presset på hinanden. Lav en aftale med klassen om at vise interesse for hinanden på andre måder. For eksempel ’er du tilfreds med din stil?’, ’fik du det ud af det, som du ville?’ eller ’var det spændende?’

Metoder til bedre samarbejde
Tag en snak med lærerne om at planlægge gruppearbejde og samarbejde bedre så I kan få lært hinanden bedre at kende. Der findes mange nye former for samarbejde, som man kan bruge i undervisningen.

Nye grupper hvor alle har en rolle og opgave
Alle har oplevet, hvordan usikkerhed og panik flytter ind, når man skal vælge grupper. Frygten for at være den, der ikke bliver valgt, og står alene tilbage.
Få læreren til at bestemme gruppedannelser så posen rystes.
Tag en snak med jeres lærer om, hvordan man kan sikre gode grupper og gode arbejdsprocesser på kryds og tværs i klassen fremover.

Når læreren er en del af problemet
Nogle lærere kan også være en del af den dårlige kultur i klassen, måske uden at være klar over deres rolle i det. Det kan være, at elever udstilles, og der hersker en hård tone fyldt med ironi eller sarkasme i bestemte timer. Når læreren er en direkte del af problemet, legitimerer det dårlig stil, og eleverne kan have svært ved at tro på, at fællesskabet og kulturen i klassen kan blive bedre. Her må I også spørge jeres studievejleder til råds, eller tage en snak med jeres lærer, om hvordan I sammen kan skabe en bedre stemning i timerne.

Det her kan du prøve

Der er selvfølgelig nogle ting, man selv eller klassekammeraterne kan gøre, når man oplever problemer i klassen, men det er i høj grad også de voksnes opgave. Der er meget skolerne og lærerne kan gøre, og de har også et ansvar for elevernes trivsel.

Du skal også vide, at når man lærer at løse sine problemer i sit liv som ung, bliver man meget bedre til at løse sine problemer senere i livet.

Hjælp dig selv
Måske tænker du først og fremmest på, hvordan du kan hjælpe dig selv til at holde ud i din klasse, eller måske går du og overvejer at skifte klasse? Måske føler du dig meget anderledes, og at du ikke rigtig har noget til fælles med de andre i klassen. Unge kan reagere meget forskelligt i sådanne situationer. Nogle prøver at passe ind, mens andre gør oprør mod den norm, der hersker i klassen. Andre affinder sig med situationen, og tænker, at det snart er overstået. Hvad tænker du om det?

Snak med en lærer du er tryg ved – eller din studievejleder
Du kan også vælge at tale med din lærer eller studievejleder. Han eller hun er vant til at tale med unge om deres bekymringer og tanker. Det kan være, du tænker, at det er grænseoverskridende, eller at du er bange for, at det kan få betydning for lærerens opfattelse af dig og dermed din karakter. Men prøv at huske på, at det er deres opgave at støtte eleverne og hjælpe jer, når I har problemer. Mange oplever, at det bliver lettere, når man taler med andre om sine problemer.
Er der en lærer, som du har det fint med og er tryg ved? Måske din teamlærer eller en anden lærer? Lærerne vil gerne hjælpe deres elever, og hvis de ikke selv kan hjælpe, kan de fortælle dig, hvor du kan få hjælp. Du kan spørge din lærer efter timen eller ved lærerværelset, om hun eller han har tid til at snakke med dig eller har tid én af de kommende dage. Andre fortæller, at de hellere vil skrive en sms og bede om en snak. Det kan være lidt sårbart face to face, eller man er nervøs for, at det bliver akavet. Hvad passer dig bedst?
Tag en snak med en fornuftig voksen eller en god ven
Det kan fylde ret meget, når man ikke rigtig passer ind i den klasse, man er blevet sat til at skulle passe ind i. Det kan være en god idé at tage en snak med dine forældre eller en anden voksen i din familie eller vennekreds.

Hvordan kan jeg hjælpe en klassekammerat?

Sejt at du vil hjælpe en ven eller kammerat. Ros til dig!

Når man hjælper andre, påvirker det ens selvværd positivt – ret forrygende ikke?
For at hjælpe en ven med at deale med at gå i en klasse der bøvler, kan du prøve en eller flere af flg. ting:

  1. Lyt til, hvad din klassekammerat fortæller om problemerne i klassen?
  2. Spørg om, hvad din ven mener, man kan gøre ved det. Fortæl evt. om dine egne erfaringer, og overvej sammen, hvad næste skridt kunne være.
  3. Foreslå evt. at I sammen går til en lærer eller studievejleder, for at få hjælp. Hvis din ven vil gøre det alene, kan I forberede, hvad han/ hun kan sige. Studievejledere er vant til at modtage henvendelser om unges problemer, og deres opgave er at hjælpe eleverne.
  4. Hvis du går på samme gymnasium, kan du overveje om I sammen skulle snakke med nogle af de andre fra din vens klasse, for at høre deres tanker om, hvad man kan gøre?
  5. Hvis din ven fortæller om andre problemer, kan du tjekke appen ud, og finde råd og vejledning. Du kan også finde rådgivning på nettet indenfor andre problemstillinger.
  6. I kan også tage en snak med en voksen, som du eller din ven har tillid til. Det behøver ikke at være en i kender personligt, men en som er god at snakke med.
  7. Se videoer med Fabio og Isabella om, hvordan de støtter og hjælper hinanden i deres klasse og bliv inspireret af hvilken betydning Holger har for sin ven Christian.


Good luck og tak fordi du er en god ven.

Her kan du få hjælp uden for skolen