Når jeg oplever forventningspres

Film om forventningspres

Fra folkeskole til gym
Cecilie fortæller hvad det gør ved én, når man ikke længere af en af de dygtigste i klassen, som man var i folkeskolen. Hvad sker der, når man oplever et nyt forventningspres, som slider på ens selvværd?


  

At ramme bunden
Cecilie fortæller om at gå på et meget prestigefyldt gymnasium, og hvor hårdt det er ikke at kunne leve op til de forventninger, der hersker om at være toppen af den danske ungdom. Hvad gør man, når man rødmer og får angst, hver gang man skal række hånden op? Kan man komme dertil, at man bliver væk fra timerne, fordi det giver en fiasko følelse gang på gang?

  

At skabe sit eget vendepunkt
Cecilie fik i 3.g nok af, at have dårligt selvværd i klasseværelset. Hun fortæller om, hvordan man skaber sit eget vendepunkt og accepterer sig selv, som man er. Cecilie beskriver også, hvad hun ville ønske, lærerne havde gjort for de elever, der mærker forventningspresset tidligt i gymnasietiden.

  

Forventningspres fra skole, kammerater og forældre
Man skal bevise og kæmpe ekstra, når man har tørklæde på. Det gælder både overfor lærere og sine klassekammerater. Når man har en baggrund som to-kulturel, er der mange ting, andre ikke forstår. For eksempel at man ikke bare kan tage til fester og på studietur.

  

Mine forventninger versus mine forældres forventninger
Hvad sker der, når man prioriterer andet højere end skolen? Christoffer* fortæller om hvordan en relation ændrer hans faglige rolle i gymnasiet og hans forældres reaktion derpå. Hvad gør man, når ens forældre holder op med at bakke op om en?

  

At stå i skyggen af sine forældre
Christian beskriver hvordan det er, at have forældre der italesætter deres høje forventninger til én. Hvad sker der, når man siger fra over for forventningspresset?

 
Christoffer er i denne film stand in for en dreng, og fortæller en anden drengs historie som om det var hans egen. Hvad sker der, når man prioriterer andet højere end skolen? Christoffer fortæller om, hvordan en relation ændrer hans faglige rolle i gymnasiet og hans forældres reaktion derpå. Hvad gør man, når ens forældre holder op med at bakke op om en?

  

At sige fra overfor sine forældre
Isabella beskriver, hvordan hun fik sagt fra overfor sine forældres høje forventninger til hende. For hvad gør man, når ens forældre blander sig lidt for meget og lidt for tidligt i fremtidens uddannelsesvalg?

  

At skabe sin egen strategi
Firdevs fortæller om, hvordan hun har skabt sin egen hverdag og håndterer sin forældres kontrol.

 

At hjælpe en ven
Fabio fortæller, hvad han gør, når han hjælper en ven fra klassen, der er fanget i sine problemer.

 

Hvad gør et godt venskab
Christian og Holger beskriver hvad de synes er vigtigt i et godt venskab. Hvad gør man, når en ven har det svært derhjemme? Hvordan lærer man at stole på sin ven?

Relaterede metoder

At tackle indre forventningspres
af Martin fra StayTrue.dk

  

Når følelserne ikke kan overskues
af Martin fra StayTrue.dk

  

At tackle forventninger fra omgivelserne
af Martin fra StayTrue.dk


  

At passe på sig selv
af Martin fra StayTrue.dk

  


 

At lytte til sig selv
af Martin fra StayTrue.dk

  

Guidet meditation til øget selvværd og selvaccept
af Martin fra StayTrue.dk

  

Slip stressen
Åndedrætsøvelse

  

Floden – giv slip på det der fylder
af Martin fra StayTrue.dk

  

Når du går
Åndedrætsøvelse

Guidet afspænding - sov trygt og roligt

af Martin fra StayTrue.dk

Unges egne råd

Vær ærlig og få snakket med dine venner
Jeg var SÅ flov over det. Alle talte meget om karakterer, og når man er 18 år og gerne vil gerne gøre sit bedste, er det SÅ flovt at sige højt, hvis man ikke engang kan leve op til sine egne forventninger om karakterer. I dag kan jeg se, at jeg skulle have snakket med mine veninder om det. Vi har jo fundet ud af, at vi alle sammen følte det samme pres hvert sekund hver dag og ikke at kunne se nogen ende på afleveringerne. I dag er vi enige om, at det ville have hjulpet at få snakket med hinanden dengang, så havde vi været i det SAMMEN”. (Malene, 22 år)

Når forventninger er gode - Stå op selv om du er træt
I 2.g var jeg virkelig død hver morgen, når uret ringede, så jeg slukkede det bare og sov videre. Min mor var ret sur på mig, fordi min fraværsprocent ikke var noget at prale af. Jeg var også til et møde om udsmidning, men i stedet tilbød de mig en mentor. Efter et par samtaler spurgte han mig, hvad jeg forventede af min fremtid. Jeg har altid ville være dyrlæge, så vi snakkede meget om, hvad det ville kræve af mig, hvis jeg ville ind på dyrlægestudiet. Det kræver mere, end hvad jeg forventede, så hver gang jeg er ved at falde tilbage i en snooze, tænker jeg bare på, at jeg vil være dyrlæge. Så står jeg op!” (Sune, 2.g)

Pres på hjemmefronten
I en familie hvor forventningerne til dig er anderledes end dine egne, er det vigtigt at lytte indad og være ærlig. Både overfor dig selv, men også overfor de, der måske presser dig til at være noget, du ikke er, eller har for høje forventninger til dine præstationer. Af frygt for skuffelsens ansigt hos dem man elsker, kan man komme til at lyve om selv de mindste ting. Løgne er svære at holde styr på, og så giver de hammer dårlig samvittighed. Vær ærlig og sig fra, hvis nogle forventer mere af dig, end hvad du har mulighed for at levere.” (Clara, 1.g)

Lyt til dine egne behov
Hvis dine forældre presser dig til at være noget, du ikke er, eller de har for høje forventninger, vil du være glad for at have kigget indad og sagt fra. Lyttet til dig selv og mærket efter. Hvad vil jeg? Hvad har jeg brug for? Det giver mig livsmotivation at forstå mig selv og mine egne behov, for at kunne filtrere mine forældres fra.” (Firdevs, 21 år)

Hav realistiske forventninger til dig selv og din omverden
Forventninger kan være en stærk motivation og drivkraft til at nå de mål og drømme, man har til sit liv. Det er bare vigtigt, at de er i øjenhøjde og realistiske, så de er mulige at indfri. Sætter man for høje og urealistiske forventninger til sig selv, kan de blive en sort sky, der følger dig i dine præstationer og minder dig om, at du ikke er god nok.” (Amanda, 23 år)

Overvej hvordan DU vil leve DIT liv
24 timer i døgnet er ikke nok – der er skolen, job, træning, lektier, venner plus transport i tog og bus, som hele tiden er forsinket. Og så får vi også at vide, at vi skal sove 8 timer hver nat. Det er helt fucked. Jeg har besluttet, at jeg ikke vil ligge under for, hvordan andre synes, jeg skal leve mit liv.” (Sigurd, 18 år)

Ros hinanden i klassen
I ens klasse kan man hjælpe hinanden ved at rose hinanden mere. Det ville også være fedt, hvis lærerne også ville gøre det. For samfundet roser ikke alle. Jeg ville blive så glad, hvis der var en der huskede mig på, at jeg var god nok selvom jeg kun fik 4, eller hvis mit hår sad udover det sædvanlige en dag.” (Benjamin, 3.g)

Lav en kampagne som sætter fokus på forventningspres og tabuer
Jeg synes det er vigtigt, at sætte fokus på, at der er mange elever, der render rundt med et stort forventningspres, og synes at det er et tabu at sige højt. Man kunne lave en kampagne i samarbejde med studievejledere og elevråd, hvor det tabuerede forventningspres er omdrejningspunktet. Så kunne det være, at vi kunne komme af med det samfundsfremstillede ideal, som gør det til en konkurrence at gå i gymnasiet, og som får os til at dømme hinanden i stedet for at se alle som ligeværdige.” (Aylin, 2.g)

Værd at lytte til sine forældre nogle gange
Min mor hjælper mig til at være mere realistisk med forventninger til mig selv og min tid. Hun har hjulpet mig til at indse, at jeg ikke kan arbejde lige så meget, som jeg gerne vil. Fordi jeg skal have tid til lektier, men også til at lave ting, som ikke har noget med skole eller arbejde at gøre.” (Emilie, 1.g)

Få hjælp fra andre til at have realistiske forventninger
Det har hjulpet, når mine forældre har talt med mig om, at ”toget kører hele tiden”. For eksempel når jeg er bange for at gå glip af noget, en fest eller en koncert, eller et møde på arbejdet. De hjælper mig med at få ro på, og lige tage en slapper. Der er jo altid noget, man kan lave i stedet for det, man rent faktisk er i.” (Maria, 3.g)

Vær ligeglad med hvad andre tænker
Det er nok lidt umuligt at være ligeglad med, hvad andre tænker, men alligevel er det noget, jeg prøver at tænke hver dag.” (Adnan, 1.g)

Forventningspres fra forældre, skolen og en selv

Videre, videre, videre – med topkarakterer.

Forventningerne slukkes aldrig. Når man har fri fra skole, forventes det, at man går hjem og laver lektier. Hvorfor sætte ekstremt høje forventninger, når de alligevel ikke kan nås?

Når man skal sove, forventes det, at man sover mindst 8 timer uforstyrret. At være social burde være et frirum, man selv råder over, men det er pludselig også blevet et rum med forventninger. (Kilde: Unges Bud på bedre trivsel, Ungdomsbureauet, 2016)

Kan du genkende det?
Vi har alle forventninger til os selv, til andre mennesker, til samfundet, til vores liv, til fremtiden. Og andre har forventninger til os. Lærere, som alle forventer at eleverne viser interesse for deres fag og præsterer i timerne og i afleveringerne. Forældre, som selv har en videregående uddannelse, forventer måske, at deres barn går i deres fodspor. Og hvad gør man, hvis man i stedet vil være lærer, iværksætter, tage ud at rejse eller noget helt fjerde?

Når hun kan se sådan ud, hvorfor kan jeg så ikke også?
Mange fortæller om, hvordan man konkurrerer indbyrdes i klassen om at have det pæneste udseende, den flotteste krop, den sødeste kæreste, de bedste karakterer, den pæneste Instagram, den flotteste six-pack, den nyeste iPhone, at skulle til den fedeste fest. Alt det forstærker forventningspresset på en selv og ens klassekammerater. Når hun kan se sådan ud, hvorfor kan jeg så ikke også?

Dine egne forventninger
Forventninger kan også komme fra dig selv: Jeg er kun noget værd, hvis jeg har en kæreste, hvis jeg får mange likes, hvis jeg får 12 osv. Måske har du forventninger om, at alle dine venner forventer, at du er på en bestemt måde eller klarer dig på et bestemt niveau, og hvis du så ikke lever op til det, så kan de ikke længere lide dig.

Forventningspres kan stresse, og gøre dig nervøs, fordi der er alt for meget på spil. Hvad nu hvis du fejler, og dermed skuffer dig selv, eller dem du holder af såsom din familie eller dine venner?

Når forventninger bliver til pres
”Forventninger fra samfundet ånder os i nakken, og bliver til vores egne forventninger og vores eget indre pres. Samfundet, der vil have os igennem gymnasiet med høje snit, hurtigt videre på en uddannelse og hurtigt igennem den også, så vi kan bidrage til samfundet. Men det er urealistiske og høje forventninger, og det gør os bare bange og usikre. Og hvor godt er det i forhold til, at vi skal yde vores bedste. Kan man det, når man er presset fra omgivelserne og sig selv?” (Line og Malthe, begge 21 år)

Forventningspres kan opleves som noget, der er umuligt at leve op til
Forventninger bliver til pres, hvis forventningsindholdet enten går imod ens formåen eller ressourcer, eller imod hvad man selv ønsker eller mener. En forventning fra sig selv eller fra omgivelserne kan for eksempel være, at alt under karakteren 10 er taberagtigt, at en vægt over 60 kg er ulækkert, at man altid skal være veloplagt og morsom, at hvis man ikke har haft sex inden, man er fyldt 17 år, så er det tegn på noget negativt, at det er klamt at være homoseksuel osv. Forventningspres opleves som noget, der er umuligt at leve op til, eller som noget man skal, men som man ikke har lyst til.

Forventninger kan være udtalte eller ligge mellem linjerne
Forventninger kan være udtalte eller de kan ligge mellem linjerne. Fra samfundets side er der f.eks. nedskrevne afgangskvotienter i forhold til bestemte videregående uddannelser. Hvis ikke dit gennemsnit er... kan du ikke blive …!

Forældres forventninger
Forventninger kan komme fra forældre, der sagt eller usagt regner med, at du klarer dig meget godt, og som måske tilmed belønner dig, hvis du får 10 eller 12. Belønningen kan være Roskildebilletter, penge, en ny mobil mm. Og mor ringer kun til farmor eller veninden, når du har fået 12.

Jeg prøver at være som de gerne vil have mig
”Jeg føler, at jeg ikke hviler i mig selv. Jeg ser på de andre, vurderer deres udseende og præstation i forhold til mig selv. Prøver at aflæse i deres øjne, hvad de synes om mig, og hvis det er negativt, bliver jeg sindssygt ked af det, og prøver at være, som de gerne vil have mig til at være. Jeg prøver også at gøre indtryk på læreren ved at sætte mig på forreste række, og få øjenkontakt, så de ved, at jeg er med i timerne. Det kan jeg sagtens fake, for mine tanker er tit alle mulige andre steder. Overfor mine forældre er jeg tit nødt til at være forberedt på, hvad jeg vil svare, når de spørger ind til skolen, karakterer. For så kan de ikke bebrejde mig for noget eller blive bekymrede.” (Clara, 1.g)

Forventninger om at være den perfekte ven
”Jeg kan godt lide at være sådan en, som hjælper, og som alle betror sig til, når de har problemer. I 2.g blev det for alt for meget for mig. Mine veninder ringede mig op med alle mulige ting, på alle mulige tidspunkter af døgnet, og de forventede at jeg gav mig tid til at lytte og være der for dem. Det var de jo vant til. Men ALLE havde bare problemer med skolen, forældre, kærester, dårlig økonomi, kan ikke lide deres udseende. Mine forældre var bekymrede for mig, for de kunne jo se, at jeg var på min telefon hele tiden. Men jeg bad dem om at holde op med at blande sig, for jeg synes godt, jeg kunne klare det. Jeg forventede det jo af mig selv - at være den gode veninde. Og jeg fik også selv en masse ud af det. Men pludselig kunne jeg bare ikke mere.” (Frederikke, 3.g)

En hjemløs taber
Unge fortæller, at man går hjem fra skole og ikke rigtig kan overskue, hvordan man skal kunne leve op til alt det der forventes af dem. Og så sætter katastrofe tankerne ind – hvad sker der nu, hvis jeg ikke får den karakter, den uddannelse. Bliver jeg så en hjemløs taber? Det er ikke kun skoletiden, der bliver brugt på usikkerheden ved fremtiden. Det er faktisk hele tiden.

Det her kan du prøve

Tjek forventningerne kritisk igennem. Er de realistiske?
Det du bygger dine tanker og forventninger på, er det noget du ved, eller er det noget du tror, at du ved?

Og tjek kritisk dine forestillinger om dine kammeraters forventninger
Tror du faktisk, de vil kunne lide dig mindre, hvis du en dag ligner skod og er uoplagt og ikke spor festlig, måske fordi du har sovet dårligt, eller er ked af det?

Tror du, at de vil vende dig ryggen, fordi du fik 7 i kemi? Er du sådan selv?

Hvad er realistisk, og hvad er noget, du tror?

Bare rolig – du skal nok finde din vej
Fremtiden er ikke aflyst, fordi du får 02 i en opgave. Måske kender du udtrykket ’Alle veje fører til Rom’. Den vej de fleste tager igennem livet, er ofte kringlet og fyldt med en masse afstikkere. Man startede måske på en uddannelse, og så droppede man ud, fordi man fandt ud af, at den slet ikke passede til en. Man opdager ting om sig selv, lærer en hel masse om livet på godt og ondt, og får en masse erfaringer med at begå fejl og alligevel klare problemerne og komme videre.

Kunne der være andre uddannelser eller job, der kunne være interessante?
Adgangskvotienter kan ikke diskuteres. Men er det sådan, at det er verdens ende, hvis du ikke kommer ind på den ønskede uddannelse med det samme? Er der mulighed for, at forbedre dine chancer for eksempel ved kvote 2, eller kunne der være andre uddannelser, der også er tiltrækkende?

Er du bange for at skuffe dine forældre?
Er det faktisk sådan, at dine forældre vil holde mindre af dig, hvis du vælger en erhvervsskoleuddannelse frem for en akademisk? Eller vælger at tag en pause og tage ud og rejse? Eller arbejde i et år eller to? Det er jo dit liv, ikke dine forældres.

Ville de holde mindre af dig, hvis du mest er til kærester af dit eget køn?

Er det sådan at dine forældre ikke er stolte og glade ved dig alligevel?

Kan du tage en snak med dine forældre?
Over for samfundets krav og forventninger kan du ikke stille meget op, andet end at blive vred, skrive et læserbrev eller melde dig ind i et parti.

Men over for familie og venner kan du undersøge, om de reelt har de forventninger, du tror de har. Og du kan fortælle, at du er utilfreds med det pres, de lægger på dig gennem deres forventninger.

Måske kan du sige fra overfor andres forventninger
Det er vigtigt at lære at sige fra. Uanset hvor ubehageligt det er, så vil der altid være noget at sige fra overfor. Du kan starte i de små, som i ”nej tak”, hvis nogle rækker en brochure ud mod dig, som du ved du vil smide ud i næste skraldespand. Du kan også starte lige på og hårdt, hos de der presser dig for meget: ”Jeg vil ikke have at du presser mig, det giver mig dårligt selvværd” eller ”Du presser mig for meget”. Når du har fået sagt fra den første gang, bliver det nemmere anden gang osv. Lad andre vide når deres krav til dig er anderledes, end hvad dine egne krav er. Sig det højt, når din families eller venners forventninger gør det sværere for dig at være dig. Det er nemlig sådan, at pressede og præstationsangste unge præsterer dårligere, end hvis de ikke var pressede og angste. De bruger alt for meget energi på at tæmme nervøsiteten og får svært ved at fokusere. Sig det højt når du føler dig forventningspresset.

I LifeMaps videoklip kan du høre, hvordan andre unge har taget en alvorlig snak med deres forældre, klassekammerater eller lærere. Måske kan du gøre det samme?
Fortæl dine nærmeste, hvis du føler dig presset eller stresset. Bed om støtte af dine forældre eller andre familiemedlemmer
En undersøgelse for nogle år siden viste, at forældre afbryder deres børn efter 19 sekunder! Så bed dem tie stille og lytte i stedet. Også selv om du ind i mellem går i stå. Prøv sammen at finde ud af, hvad de kan gøre, for at hjælpe og støtte dig, når du føler forventningerne presser sig på. Husk at ’toget kører hele tiden’ og du springer på det tog, du vælger, når du er klar.

Tal med din studievejleder eller en sød lærer
Studievejledere er vant til at tale med unge, og hjælpe elever med forventningspres og andet pres. Det kan for eksempel være at hjælpe dig med:

  • Hjælp til at justere dine forventninger
  • Hjælp til at skrue ned for presset
  • En snak om, hvad der er vigtigt for dig, og hvordan du passer på dig selv
  • At få lagt pauser ind i hverdagen
  • At få udsat eller annulleret opgaver
  • Hjælp til at forklare dine lærere, om ting, der sker i dit liv, og som det kan være nødvendigt at tage hensyn til i en periode
  • Konkrete redskaber, fx vejrtrækningsøvelser, der beroliger dit nervesystem.

Hvordan kan jeg hjælpe en klassekammerat?

Sejt at du vil hjælpe en ven eller kammerat. Ros til dig!

  1. Tag en snak med din ven om, hvordan du selv oplever forventningspres i dit liv og hvilke konsekvenser, det har for dig. Måske fortæller han eller hun selv lidt om sin egen situation.
  2. Spørg din ven, hvordan du kan være hjælpsom? Hvad har han eller hun brug for? Hvad fungerer bedst for din ven? Hvordan støtter du bedst? Måske skal din ven lige tænke lidt over det.
  3. Foreslå evt. at i sammen går til en lærer eller studievejleder, hvis der er behov for nogle redskaber til at lære at få sine forventninger i øjenhøjde. Her kan I også få hjælp til bedre overblik og redskaber til at finde mere ro og balance.
  4. Hvis forventningspresset handler om forældres forventninger, kan I tage en snak om dette og måske finde frem til, hvad næste skridt kunne være for at få mindsket presset.
  5. Hvis din ven fortæller om andre problemer, kan du tjekke LifeMap ud, og måske finde råd og vejledning. Du kan også finde rådgivning på nettet, hvis andre problemstillinger skulle være aktuelle.
  6. Du kan også tage en snak med en voksen, som du har tillid til, om din vens problem. Det behøver ikke at være en, du kender personligt, men som kan være god at snakke med. Studievejledere og coaches er vant til at modtage henvendelser om unges problemer, og deres opgave er at hjælpe elever.
  7. Hvis din klassekammerat er indforstået med det, kan I kontakte gymnasiets psykolog, hvis skolen har en. Det kan være i forbindelse med mere alvorlige problemstillinger. På nogle skoler har psykologen en fast træffetid, så I behøver ikke at gå gennem studievejlederen.
  8. Hvis din klassekammerat har betroet dig alvorlige ting, som kræver voksnes hjælp, skal du ikke gå med det alene, men få løftet det af dine skuldre over på en voksen. Overvej hvem der kunne være den rette. Studievejledere kan enten vise videre til andre professionelle eller selv tage en snak med din klassekammerat. Det er ikke at sladre eller stikke, men at være et ansvarligt menneske.
  9. Se videoer med Fabio og Isabella om, hvordan de støtter og hjælper hinanden i deres klasse, og bliv inspireret af hvilken betydning Holger har for sin ven Christian.

  

Good luck og tak fordi du er en god ven.