Når jeg har tanker om at droppe ud


Motivation for ikke at droppe ud
Fabio fortæller at på trods af, at gymnasiet kan give skoletræthed, er dét at forestille sig selv med huen på en stor motivation for alligevel at kæmpe videre.



 
Brug din studievejleder
Steffen og Phillip beskriver vigtigheden i at bruge sin tilknyttede studievejleder, når man oplever problemer i gymnasietiden. De er der nemlig for at hjælpe dig.



 
At have et sygt familiemedlem
Christian fortæller, hvordan det er, at have en bror der lider og konsekvenserne deraf. Hvilke tanker gør man sig, når storebror er lillebror?



 
Tabu at droppe ud
Fabio beskriver, at der er langt fra tanken om at droppe ud til rent faktisk at gøre det.




Oplevelser med en god studievejleder
Steffen og Phillip beskriver deres oplevelse med en god studievejleder, som har hjulpet dem begge med deres motivation for skolen.




Steffen og Phillip fortæller om, hvordan de lægger strategier for deres slacking, så der stadig er mulighed for at få huen på og et snit man kan studere videre i fremtiden med. Man lytter til bestemte lærere, når de beder en om at stramme op.



 
Det fede ved en studievejleder
Steffen og Phillip fortæller om, hvordan man taler med sin studievejleder om de ting, som skaber problemer i gymnasielivet.

  

Relaterede metoder


Om at være overloadet
af Martin fra StayTrue.dk




At tackle forventninger fra omgivelserne
af Martin fra StayTrue.dk



 
Amandas Metode
En metode til at få overblik over, hvordan du bruger din tid


 

Slip stressen
Åndedrætsøvelse




 
At lytte til sig selv
af Martin fra StayTrue.dk





Tag en dyb indånding
Åndedrætsøvelse




 
Når du går
Åndedrætsøvelse




 
Slip stressen
Åndedrætsøvelse



 
Fald i søvn
Åndedrætsøvelse

Gode råd fra unge

Studievejlederen kan hjælpe dig
Tit handler det bare om, at man slet ikke kan overskue tingene, det giver noget tryghed at tale med studievejlederen, fordi hun kan hjælpe dig med at lave en plan.” (Philip, 3.g)

Jeg skulle ikke have været i gymnasiet
"Jeg har fået seriøst dårlig vejledning. Jeg er det forkerte sted, og jeg tror jeg bliver nødt til at droppe ud. Min far er helt oppe at køre over det. Det virker bare som om, at alle synes der kun er en vej, og det er gymnasiet. En vejleder har ikke altid ret, og de skal ikke tro, at vi alle sammen er ens." (Oliver, 19 år)

Bed dine klassekammerater om hjælp
"Brug dine klassekammerater som motivation. Jeg satte sig sammen med dem, der kunne motivere mig til at opnå noget af det, jeg ønskede. Og sagde det til mine veninder, når jeg havde brug for støtte til at række hånden op. Men det var et kæmpeskridt bare at sige noget én gang om dagen." (Cille, 23 år)

Vær ærlig og få snakket med dine venner
"Jeg var SÅ flov over det. Alle talte meget om karakterer, og når man er 18 år, og gerne vil gerne gøre sit bedste, er det SÅ flovt at sige højt. I dag kan jeg se, at jeg skulle have snakket med mine veninder om det. Vi har jo fundet ud af, at vi alle sammen følte det pres hvert sekund, hver dag.. Ikke at kunne se nogen ende på afleveringerne. Vi er enige om, at det ville have hjulpet at få snakket med hinanden, så havde vi været i det SAMMEN." (Malene, 22 år)

Overvej hvordan DU vil leve DIT liv
24 timer i døgnet er ikke nok – der er skolen, job, træning, lektier, venner plus transport i tog og bus, som hele tiden er forsinket. Og så får vi også at vide, at vi skal sove 8 timer hver nat. Det er helt fucked. Jeg har besluttet, at jeg ikke vil ligge under for, hvordan andre synes, jeg skal leve mit liv.” (Sigurd, 18 år)

I 2g var jeg nødt til at trække i håndbremsen. Jeg var ved at droppe ud, fordi min klasse var SÅ dårlig, og jeg kunne ikke få lov til at flytte over i den klasse, jeg ville. Jeg havde talt med min mor om det i lang tid. Vi så på skolens hjemmeside, at de havde en masse værdier –læringsmiljø, respekt og samarbejde, og bla bla… alt muligt. Det passede bare ikke på min klasse. Til en samtale om fravær betroede jeg mig til min studievejleder, og så kom han op i vores klasse med en konsulent udefra som lavede et forløb med os og lærerne. Det blev klart bedre, og lærerne blev mere opmærksomme på os alle sammen og ikke kun dem, der var gode i deres fag.” (Emma, 23 år)

"Det var så rart at kunne fortælle min lærer, hvorfor jeg hele tiden har tårer i øjnene. At han satte sig ned og gav sig tid til at lytte. Det gav mig så meget ro bagefter. Også at han vidste det, så kunne jeg meget bedre koncentrere mig i timerne.” (Trine, 1.g)

Drømmen om gymnasietiden

En stikprøve på to gymnasier viste at 25 % af de adspurgte elever, ofte har tanker om at droppe ud. (kilde: Survey i 2012-13 Livsmodlab & DGS Blume Berthelsen, tidl. formand Nordsjælland).

Tanker, der kredser om at droppe ud, ser altså ud til at være genkendeligt for mange. Men det at tænke tanken, er ikke det samme som at gøre det. Det kan være udtryk for, at man er presset, og synes det er svært at overskue de høje forventninger og krav.

Vi gør os alle sammen forestillinger om fremtiden. Vi forestiller os, hvordan det vil være at starte på en uddannelse, rejse til et andet land, finde et nyt arbejde eller måske en kæreste. Særligt som ung har man mange drømme og forestillinger om fremtiden.

Du har sikkert hørt rigtig meget om gymnasiet, inden du startede. De fleste kender nogen, der går i gymnasiet. I folkeskolen har du måske været i brobygning, og du har sikkert set serier og film, der handler om unge der går i gymnasiet. Billedet af, at gymnasiet er den bedste tid, og man skal nyde det, kan være en stærk drivkraft i starten. Men virkeligheden er en anden – gymnasiet er også hårdt arbejde.

Det kan også være, at du slet ikke har tænkt over, hvorfor du egentlig er startet i gymnasiet. Måske valgte du at starte i gymnasiet, fordi det gjorde dine venner, måske har du haft en lærer i skolen, der har anbefalet dig at gå i gymnasiet. Det kan også være, at du er startet i gymnasiet for at gøre dine forældre stolte. Eller måske er det fordi, ’sådan gør man bare i vores familie’. Måske går du i gymnasiet mest for deres skyld?

Og nu er du måske i en situation, hvor du spørger dig selv, om gymnasiet overhovedet er noget for dig, fordi tingene slet ikke er, som du havde forestillet dig, de ville være.

Tillykke med din tvivl, den er først og fremmest et udtryk for, at du er blevet klogere. At du har gjort dig nogle værdifulde erfaringer. Det er ikke alle erfaringer, der er rare eller behagelige. Måske er du fortvivlet og spørger dig selv, om du overhovedet dur til noget. Måske har du fået dårlige karakterer, måske er du bagud med dine afleveringer, og kan slet ikke overskue, hvordan du skal komme tilbage på sporet.
Det kan også være, at du keder dig, at du drømmer om en hverdag, hvor du laver noget helt andet. Det kan være, at du hellere vil arbejde og tjene penge eller lave noget kreativt.
For os allesammen gælder det, at vi har tidspunkter, hvor motivationen svigter, hvor vi har svært ved at se meningen med det, vi laver. Det er helt normalt. Tvivl er en del af det at være menneske. Tvivl kan være en svær følelse, men tvivl er et udtryk for, at du tænker og genovervejer dine muligheder.

Det her kan du prøve

Hvordan kan jeg hjælpe mig selv?
Rigtig mange går alene med deres tanker om at droppe ud. Måske skyldes det, at man vil klare det selv, eller måske synes man, det er flovt eller pinligt. Eller måske tror man bare ikke, at det er muligt at få hjælp eller vejledning til at håndtere fravær og tanker om at droppe ud. Men det kan være en rigtig god ide, at få luft for sin tvivl eller sine tanker.

Du er ikke forkert eller mislykket, fordi tingene er svære for dig, eller fordi du er i tvivl. Og du har altid ret til at bede om hjælp.

Det bedste du kan gøre er at tale med en, du har tillid til. Det kan være en lærer eller din studievejleder. Eller en i din familie, eller måske din tidligere UU-vejleder. En voksen, som lytter til dig, som kan stille dig nogle afklarende spørgsmål og svare på de spørgsmål, du har.

Hvis du taler med din lærer eller din studievejleder på skolen, så prøv at være så ærlig, som overhovedet mulig. Du behøver ikke overbevise dem om, at du har styr på det. De kan bedre hjælpe dig, hvis du er ærlig og prøver at forklare dem, hvad det handler om. Det er faktisk okay at sige, hvis du føler dig hægtet af, at du er lige ved at give op, og du derfor har brug for hjælp.

Det kan du bede din studievejleder om hjælp til:

  1. Hjælp til at lave en realistisk plan for, hvordan du får afleveret dine opgaver.
  2. Hjælp til at prioritere i dine opgaver, hvilke opgaver er vigtige, hvilke opgaver kan du lade være?
  3. Du kan også tale med din studievejleder om mulighederne for ekstra lektiehjælp.
  4. Og så kan I tale, hvad der giver mening for dig, og hvad der motiverer dig.
  5. Du kan også tale med din studievejleder om hvilke alternativer, der er for dig, hvis du får lyst til at stoppe i gymnasiet.

Det kan også være hjælpsomt at huske på:

  • At man ikke behøver forhaste sig, når man skal tage vigtige beslutninger.
  • Giv dig god tid til at være i tvivl.
  • Husk at alting kan føles anderledes i morgen eller om 3 dage.

Overvej hvem du kan tale med. Hvem kan hjælpe dig med at blive klogere på din beslutning. Hvad har du brug for at vide mere om.
Prøv også at tænke over, hvad du vil hen imod, fremfor kun at komme væk fra, noget der er svært.

Og så husk at afdramatisere situationen. Du vælger ikke for resten af livet. Nogle gange er det ikke så afgørende, om vi går til højre eller venstre. Tro på, at der er noget godt hen ad vejen, uanset hvad du vælger. Der er mange veje til målet, og ofte kender man ikke sit mål, før man begynder at gå ud ad vejen.
Og hvis du vælger at droppe ud, så kald det et omvalg, fordi du er blevet klogere og fordi man ikke kan vide, hvordan noget er, før man prøver det. Det er helt i orden at indse, at man har valgt forkert.

Hvordan kan jeg hjælpe en klassekammerat?

Sejt at du vil hjælpe en ven eller kammerat. Ros til dig!

For at hjælpe en ven, der går med tanker om at droppe ud, kan du prøve en eller flere af følgende ting:

  1. Fortæl hvis du selv har tænkt på at droppe ud – eller du kender nogen der også har været i tvivl om, om gymnasiet var noget for dem. Måske fortæller din ven så lidt om hans eller hendes tvivl.
  2. Spørg din ven, hvordan du kan være hjælpsom? Hvad har han eller hun brug for? Måske skal din ven lige tænke over det.
  3. Foreslå evt. At I sammen går til en lærer eller en studievejleder og får en snak om, hvad din ven er i tvivl om. Studievejlederen kender sikkert også andre uddannelsesmuligheder og kan sende jer videre til nogen, der ved endnu mere. Fx Ungdommens Uddannelsesvejledning.
  4. Vær din vens motivationsmakker. I kan fx aftale at mødes efter skole og hjælpe hinanden med lektierne. Måske handler din vens tvivl mest om manglende motivation, fordi han eller hun er bagud med opgaverne.
  5. Hvis din ven fortæller om andre problemstillinger kan du tjekke appen ud og finde råd og vejledning. Du kan også finde rådgivning på nettet inden for andre problemstillinger.