Tag lærerhatten af og menneskehatten på!

- om unges afmagt overfor læreren

Af Dorthea Poppe Rasmussen
 
At opleve afmagt overfor sin lærer, er et tema, elever ofte kommer ind på, når man taler om problemer i gymnasiet. At føle afmagt er en alvorlig følelse – noget vi alle kan genkende i forskellige situationer med autoriteter gennem vores liv. At føle afmagt kan både give anledning til at tage udfordringen op, eller miste modet og troen på sig selv og sin fremtid.
Når man som lærer OG voksen står overfor en ung person med al den usikkerhed og uerfarenhed, som det indebærer at være ung gymnasieelev, er afmagt en meget alvorlig følelse og oplevelse, som læreren og gymnasiet er forpligtet til at tage alvorligt og reagere på. Som lærer har du STOR MAGT, og du kan gøre en helt afgørende forskel for de unge, som du hver dag underviser, og ser i øjnene.
 

Når læreren opdeler klassen i gode og dårlige

I denne film fortæller Amanda om, hvordan hun efter noget tid tog mod til sig og valgte at tage en alvorlig samtale med sin lærer. Læreren fremhævede nogle elever på bekostning af andre, og det skabte splid i klassen og var meget demotiverende for de elever, som blev sat i kassen som ikke dygtige/ikke værdige. Og det gravede grøfter i klassens fællesskab. Men læreren lyttede til Amanda, og havde mod til at reflektere over sin rolle, sin didaktik og sin magt. Undervisningen og stemningen blev bedre efter denne samtale.
 
Tag lærerhatten af og menneskehatten på!” Sebastian, 2.G
 

Unge fortæller om afmagt

 
Afmagt kan opleves på forskellige måder. Det kan f.eks. være lige fra at opleve at få en uretfærdig karakter, hvor eleven forsøger at få en seriøs snak med sin lærer om, hvad der skal til for at forbedre sig, og at han eller hun reelt hverken får svar eller konkret retning, som han eller hun kan bruge til noget og handle på. Det føles som at slå i en dyne, og at læreren reelt ikke er nogen hjælp overhovedet til at vise nogle veje frem eller ud af, hvad der opleves af eleven, som en fastlåst situation.
Eller at ens lærer har sat én i bås, som en bestemt karakter eller en type. Elever fortæller om at forsøge at vise, at man oprigtig er interesseret og deltager i undervisningen, men at læreren agerer, som om man ikke er seriøs eller tager én alvorligt.
 
Jeg har en del tatoveringer på halsen og armene og har altid kasket på. Fra day one blev jeg sat i bås som en slagger og en ballademager – og sådan er jeg bare ikke. Men jeg bliver gjort til sådan en type, fordi lærerne er fyldt med fordomme. Og uden de kender mig, har de en negativ attitude overfor mig. Det er anstrengende at skulle få dem til at se mig som den jeg er.” Nick, 2.G
 
I 2g var jeg nødt til at trække i håndbremsen. Jeg var ved at droppe ud, fordi min klasse var SÅ dårlig, og jeg kunne ikke få lov til at flytte over i den klasse, jeg ville. Jeg havde talt med min mor om det i lang tid. Vi så på skolens hjemmeside, at de havde en masse værdier –læringsmiljø, respekt og samarbejde, og bla bla.. alt muligt. Det passede bare ikke på min klasse. Til en samtale om fravær betroede jeg mig til min studievejleder, og så kom han op i vores klasse med en konsulent udefra som lavede et forløb med os og lærerne. Det blev klart bedre, og lærerne blev mere opmærksomme på os alle sammen og ikke kun dem, der var gode i deres fag.” Emma, 23 år
 
Det var så rart at kunne fortælle min lærer, hvorfor jeg tit har tårer i øjnene. At han satte sig ned og gav sig tid til at lytte. Det gav mig så meget bagefter. Også at han vidste det, så kunne jeg meget bedre koncentrere mig i timerne.” Trine, 1.G
 
I teksten ”Hvordan tager man en snak med en elev om problemer?” skrevet af tidl. gymnasielærer Dea Berthelsen, kan man læse om helt konkrete cases, hvor Dea taler med sine elever, hvordan hun gør dette, og hvilke positive effekter det har for både elever, men også læreren selv.